Kapitel 7 - Mødet med fortiden i livshistorier
KAPITEL 7 Mødet med fortiden i livshistorier
Introduktion til livshistorier
Livshistorier nuancerer store historiske narrativer og giver lettere adgang til fortidsperspektiver.
Kapitlet præsenterer livshistorieinterviewet som metode.
Analyser af livshistorier skal fremhæve fortidsperspektivet som metode i undervisning.
Sonjas fortælling
Sonja, født 1941, reflekterer over sin opvækst præget af krigen.
Beskriver familiebaggrund:
Far aktiv i krigen, prægede hele familien.
Blev bange for forældre og familiemedlemmer, der kunne blive taget af nazisterne.
Boede i en lejlighed, hvor modstandsmænd ofte opholdt sig.
Deskription af angst og fattigdom under barndommen:
4 155: "Den sværeste, jeg husker, det er nok angsten…"
Støttede sig til familiens nærvær og modstand.
Sammenhæng mellem krigen og efterkrigstiden samt livsvilkår som bolig, uddannelse og sundhed.
Livshistorier som adgang til fortiden
Livshistorier fungerer som mentale rejser til fortidere.
Giver indblik i den fortidige virkelighed, som opleves gennem personlige fortællinger.
Livshistorier levendegør fortidsrum ved konkrete hændelser og sanseoplevelser.
Tre kriterier for analyse af livshistorier:
Tilbud om fortidsblik til læsere.
Repræsentation af perioden.
Mulighed for perspektivskifte til fortidsblik uden stillingtagen.
Didaktiske overvejelser ved brug af livshistorier
Metodisk tilgang kan være delvis eller fuld brug af eksisterende livshistorier eller egne interviews.
Lørstuderende har udført interviews i undervisning:
Fokuseret på barndom og relate til livshistorier.
Det narrative biografiske interview har lavt antal spørgsmål:
Intervieweren skaber frie rum for fortælleren, f.eks. ved at spørge: "Vil du være så venlig at fortælle mig om dit liv…".
Interviewmetode som adgang til fortiden
Vigtigheden af lytning og tryghed i interviewet.
Forskellige krav i forsknings- og undervisningsrammer.
Metodisk struktur: åbenhed og afgrænsning i interviewprocessen.
Analyse af Sonjas fortælling
Fortidsblik
Brug af barnets perspektiv i fortællingen:
"Det sværeste, jeg husker, det er nok angsten…"
Opdelinger mellem barndommens oplevelser og voksne perspektiver.
Forståelsen af livshistoriske fortællinger kræver opmærksomhed på tidens kontekster.
Repræsentativitet
Forklaring af kultursyn og samfundsnormer i kapitel om besættelsen:
Kontekst for oprør og risiko i familien under besættelsen.
Mangel på repræsentation af modstandsbevægelsen i mange livshistorier.
Sammenligning med nutidige erfaringer fra studerende ved interview.
Fortidsperspektiv og nutidsperspektiv
Rotation mellem fortids- og nutidsfølelser i livshistorien.
Eksempler der afslører nutidsrefleksion i Sonjas fortælling:
"Jeg er jo et af de der krigsbørn…"
Hvordan fortidens oplevelser kan relatere til nutiden og stillingtagen.
Didaktisk rammesætning:
Metodisk arbejde
At skabe et klart fokus på fortidsperspektivet i undervisningen:
Spørgsmål som: "Hvordan var det at være barn i x-periode?"
Vigtighed af diskussioner efter interviewprocessen.
Efterbearbejdning og analyse
Transskription anbefales for kritisk analyse.
Eleverne skal benytte læsespørgsmål for at strukturere deres analyse:
Fortidsperspektiv, repræsentativitet, og oplevelsesanalyse uden stillingtagen.
Livshistorier som nuancerede historiske fremstillinger
Diskussion af relationen mellem individuelle historier og større historiske narrativer.
Vigtigheden af at se på flere livshistorier for at nuancere vores forståelse af fortiden.
Livshistorier giver mulighed for at udforske forskellige temaer fra fortiden uden at lade det dominerende historiske perspektiv skygge for den individuelle fortælling.
Litteratur
Horsdal, M. (1999). Livets fortællinger: En bog om livshistorier og identitet.
Horsdal, M. (2017). Tilværelsens fortællinger: Tilegnelse og anvendelse.
Henningsen, P. (2002). Rejsen mod virkeligheden. Interview med Alex Wittendorff.