Kampen om Norden - Ressourcebog
KAMPEN OM NORDEN
Grundbogen side 24-49, kopiside 11A-21
Hensigten
Det nordiske har en særlig betydning i Danmark.
Mange mener, at der er større fællesskab mellem de nordiske lande end mellem disse og andre europæiske folk.
Emnet omhandler aspekter af Nordens historie fra det 14. til det 18. århundrede, en periode præget af konflikt mellem Danmark, Norge og Sverige.
Mål for eleverne:
Skabe et kronologisk overblik over Nordens historie.
Få indsigt i, hvordan og hvorfor relationer mellem de nordiske lande har udviklet sig.
Forstå magtspillet omkring Kalmarunionen.
Få indsigt i historiske præmisser for nutidens diskussioner om det nordiske.
Fagligt om Kampen om Norden
Nordens konger
Kalmarunionen:
Resultat af både tilfældigheder og målrettet politik fra Valdemar Atterdag og hans datter Margrete 1.
Begyndelsen lå i slutningen af 1200-tallet, hvor den svenske konge Birger Magnussons bror, Erik Magnusson, blev forlovet med den norske konge Håkon 5.'s datter, Ingeborg.
Ingeborgs og Håkons sønner var arvinger til den norske trone.
Stormændenes interne stridigheder
Strid om kongemagten opstod mellem Birger, Erik og Valdemar i begyndelsen af 1300-tallet.
I 1318 sulter Birger, en af brødrene, ihjel.
Birger måtte efterfølgende flygte til Danmark under Erik Menved.
I 1319 vælges Eriks og Ingeborgs søn, Magnus Eriksson Smek, til konge i Sverige, og han bliver også norsk konge efter Håkons død i 1319.
Magnus Erikssons sejre og stridigheder
I 1332 indføres lignende love i både Sverige og Norge under Magnus, hvilket medfører konflikter med stormændene.
Magnus forsøger at udvide sit rige og vinde kontrol over Østersøhandlen.
Indløser Skåne fra grev Johan 3. af Holsten for 34.000 mark sølv.
Den svensk-norske union opløses i 1355, Håkon 6. bliver konge i Norge, og stormændene i Sverige er utilfredse med Magnus.
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdag genopretter det danske kongerige i 1340-50’erne via erobringer og indløsning af pant.
I 1360 erobrer han Skåne.
De hanseatiske byer opretter handelsblokade mod Danmark, som resulterer i en fiasko for hansetagerne under belejringen af Helsingborg. Bagefter betaler de 170.000 lybske mark for frigivelse af gast.
Margretes vej til magten
Margrete, datter af Valdemar Atterdag, fødes i 1353 og gift med Håkon 6. i 1363.
Valdemar Atterdag mister sin søn, Christoffer, og må indgå fred med hertug Albrecht 2. af Mecklenburg efter krig mod hansestæderne.
I 1375 dør Valdemar uden mandlige arvinger; Albrecht 4. af Mecklenburg declaration som konge truer Danmarks trolige succession af hertuksen.
Margrete sikrer støtte til hendes søn Olufs krone.
Margrete som unionsdanner
Adelige i både Sverige og Norge vælger Margrete til deres fyrste; hun dag bliver så småt også set som dronning over både Norge og Sverige
Perioden fra 1380’erne var præget af konstante krige mellem Sverige og Danmark, der søgte at beholde magten.
Kalmarunionen
1397: Erik af Pommern krones som fælles konge for Danmark, Sverige og Norge.
Unionsbrevet: Skaber forpligtelser på de tre riger til én konge og enighed.
Historikeren Caspar Paludan-Müller mener om unionsbrevet at det var en kladde, der ikke blev regelsnittet.
Uenighed blandt historikere, herunder Olof S. Rydberg, om den norske adels manglade tilslutning.
Blodbadet i Stockholm
Margrete dør i 1412, hvorefter unionen begynder at smuldre.
Erik af Pommern afsat, kortvarig stabilitet under Christoffer af Bayern, præget af konflikter og stridigheder.
I 1520 finder Stockholm Blodbad sted hvor flere adelsfolk henrettes med konsekvenser for langvarige splittelser Både hensat til klipper og i den svenske aristokrati.
Krige mellem Danmark og Sverige
1540’erne skaber balancer blandt Danmark og Sverige med Gustav Vasa som konge i Svensk;
Freden i Stettin.
1563-70 den nordiske syvårskrig forårsager fornyede stridigheder.
De sidste forsøg
I 1675 erklærer Christian 5. Sverige krig i et sidste forsøg på at reclaimere tabte områder i denne krig.
1700-1720: den store nordiske krig resulterer i store tab for begge sider og en ny politisk orden.
Materialeliste og idéer til undervisningen
Forslag til empatisk sundhedstænkning med vægt på historiesyn og de narrative strukturer i skrifter om Margrete.
Særlig fokus på margretes rolle som historisk figur og skaberen af en union.
Undersøgelser af retorikken og narrativet i historiske fremstillinger
Sammenkningen af nationale ideer fra nutiden og fortiden; undersøgelser af nationalfølelse; hvordan fortællinger kan påvirke historiske opfattelser.
Produktionsdata
Grundbogen med henvisninger til væsentlige skriftkilder, linket til historiske kontekster og videre til nutidens narratives.
Elevopgaver af varierende sværhedsgrad til understøttelse i klasser.