Lektion 1

1. Formålet med undervisningen

Undervisningen har til formål at give et overordnet og praktisk indblik i sportsmanagementbranchen. Fokus er ikke kun på selve sporten, men på alt det, der foregår omkring sporten: organisation, økonomi, events, kommuner, frivillighed, foreninger, professionelle aktører og jobmuligheder.

Underviseren understreger, at uddannelsen skal have en praktisk tilgang. Teorien skal kobles til konkrete eksempler fra virkeligheden, og de studerende skal lære at forstå den kontekst, som forskellige organisationer og aktører arbejder i.

Et centralt mål er derfor, at de studerende lærer at navigere i sportsbranchen frem for at blive eksperter i alle de juridiske, økonomiske eller politiske områder, der berøres.

2. Sportsbranchen er meget bred

En af undervisningens vigtigste pointer er, at sportsmanagement ikke kun handler om professionelle sportsklubber.

Der findes potentielle jobs inden for blandt andet:

• Professionelle sportsklubber

• Idrætsforeninger

• Sportsforbund

• Kommuner og andre offentlige organisationer

• Events og arenaer

• Sociale organisationer

• Festivaler og større kulturelle events

• Organisationer omkring breddeidræt

• Sponsorer og kommercielle virksomheder

• Dataanalyse og sportsdata

• Marketing og kommunikation

• Bestyrelses- og organisationsarbejde

Underviseren forsøger dermed at udvide de studerendes billede af, hvad en sportsmanager kan arbejde med. Der kan være stillinger mange steder, hvor man måske ikke umiddelbart tænker, at en sportsmanagementuddannelse er relevant.

3. De tre sektorer

Et helt centralt tema i lektionen er, at sportsbranchen skal forstås gennem tre sektorer:

1. Den civile sektor

2. Den offentlige sektor

3. Den professionelle/kommercielle sektor

De tre sektorer eksisterer ikke isoleret. De griber ind i hinanden, og som sportsmanager skal man kunne forstå relationerne mellem dem.

Et eksempel er et sports- eller eventarrangement, hvor:

• kommunen kan yde støtte,

• frivillige kan være involverede,

• og en kommerciel organisation samtidig skal tjene penge.

Derfor er det vigtigt at kunne identificere de forskellige aktører, interesser og stakeholders i en situation.

Den civile sektor

Her er især fokus på foreninger, frivillighed og civilsamfundet.

Danmark beskrives som et stærkt foreningssamfund. Sportsklubber, sportsforbund, politiske partier, fagforeninger og internationale sportsorganisationer er eksempler på organisationer, der er bygget op som foreninger.

Frivillighed er derfor en meget vigtig del af den danske sportsmodel. Mange starter som aktive eller forældre i en klub og bevæger sig senere over i frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde eller organisatoriske roller.

4. Den danske sportsmodel

Undervisningen tager udgangspunkt i den danske sportsmodel, som adskiller sig fra eksempelvis den amerikanske, mere kommercialiserede sportsmodel.

I Danmark spiller foreningerne og frivilligheden en meget stor rolle. Mange mennesker arbejder frivilligt, fordi de ønsker at give noget tilbage til samfundet.

Samtidig bliver dele af sporten mere kommercielle, og professionelle spillere og organisationer arbejder med kontrakter, sponsorater og andre kommercielle aktiviteter.

De studerende skal derfor forstå, at sport både kan være:

• frivillig,

• foreningsbaseret,

• offentligt støttet,

• og kommerciel.

5. Den offentlige sektor og kommunernes betydning

Kommunerne spiller en meget vigtig rolle i dansk idræt.

Sportsmanagere skal derfor kunne forstå, hvordan en kommune fungerer, og hvordan politiske beslutninger og økonomiske prioriteringer påvirker sportsområdet.

Det er ikke nødvendigt at blive ekspert i eksempelvis forvaltningsloven, offentlighedsloven eller GDPR. Men man skal vide nok til at kunne navigere i den offentlige sektor.

Det betyder blandt andet, at man skal kunne:

• finde information på en kommunes hjemmeside,

• forstå politiske dagsordener og referater,

• undersøge kommunens økonomiske prioriteringer,

• forstå kommunens strategi,

• identificere relevante beslutningstagere,

• og forstå, hvorfor kommunen støtter bestemte projekter.

Folkeoplysningsloven

Der blev også introduceret til folkeoplysningsloven.

Pointen er blandt andet, at loven understøtter foreningsfrihed og demokratisk udvikling. Man har ret til at oprette en forening, men det betyder ikke nødvendigvis, at foreningen har krav på kommunal støtte.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

Retten til at oprette en forening
og
muligheden for at modtage offentlig støtte.

6. Offentlig støtte og professionelle aktører

En interessant problemstilling er forholdet mellem offentlig støtte og professionelle/kommercielle organisationer.

Kommuner kan eksempelvis være involverede i finansiering af faciliteter, events eller andre aktiviteter, men der kan være juridiske grænser for, hvor meget en kommune må støtte bestemte selvejende eller professionelle institutioner.

Underviseren nævner blandt andet diskussionen om ulovlig kommunal støtte og kommunalfuldmagten. De studerende skal ikke være juridiske eksperter, men skal kende til, at der findes regler, som begrænser kommunernes mulighed for at støtte professionelle aktører.

7. Events er en vigtig del af sportsmanagement

Events fylder meget i sportsbranchen, og underviseren opfordrer de studerende til at dyrke deres interesse for event management.

Et event behøver ikke nødvendigvis at være en sportsbegivenhed. Sportsfaciliteter og arenaer bruges også til:

• koncerter,

• kulturarrangementer,

• shows,

• konferencer,

• festivaler,

• og andre events.

Sporten kan altså være den oprindelige årsag til, at en arena eksisterer, men arenaens aktiviteter kan være langt bredere.

Der blev blandt andet refereret til:

• Frederikshavn og Arena Nord

• Melodi Grand Prix

• Smukfest

• større sportsarrangementer

• kommunernes kamp om at tiltrække events

En vigtig pointe er, at kommuner konkurrerer om at tiltrække store events, fordi events kan have betydning for en by eller kommune. Men events kommer ikke gratis – der ligger økonomiske og politiske beslutninger bag.

8. Økonomi er afgørende

Et af de gennemgående budskaber er:

Sport og events kan ikke fungere uden økonomi.

Sportsøkonomi minder på mange måder om almindelig virksomhedsøkonomi. Man arbejder blandt andet med omsætning, balance og økonomisk styring.

Men sportsbranchen har nogle særlige karakteristika. Der kan eksempelvis være personer eller virksomheder, der er villige til at investere penge i en klub, fordi de har en særlig interesse i sporten eller området.

Derfor skal en sportsmanager forstå:

• Hvor pengene kommer fra

• Hvordan aktiviteter finansieres

• Sponsorater

• Fundraising

• Offentlig støtte

• Kommercielle indtægter

• Økonomiske prioriteringer

Underviseren fremhæver, at kreative idéer ikke er nok – de skal også kunne hænge økonomisk sammen.

9. Sponsorater og fundraising

Sponsorater og fundraising bliver fremhævet som centrale værktøjer.

Når man eksempelvis udvikler et event, skal man ikke kun kunne finde på en god idé. Man skal også kunne overveje:

Hvordan finansierer vi den?

Det kan blandt andet ske gennem:

• Sponsorer

• Fundraising

• Kommunal støtte

• Billetsalg

• Kommercielle samarbejder

• Andre former for finansiering

Fundraising bliver nævnt som et kommende tema i uddannelsen.

10. Sportsbranchen ændrer sig

De studerende skal også lære at forstå, hvordan forbrugernes og udøvernes vaner ændrer sig.

Der blev blandt andet talt om, at nogle traditionelle sportsgrene oplever færre voksne/senioraktive, mens andre aktiviteter vokser.

Eksempler, der nævnes, er:

• padel

• cykling

• andre individuelle aktiviteter

Samtidig kan der stadig være stor tilgang af børn til traditionelle sportsgrene.

Pointen er, at sportsbranchen skal tilpasse sig ændrede vaner, værdier og normer.

Det er vigtigt for en sportsmanager, fordi man skal forstå markedet og målgruppernes behov.

Hvis mennesker ikke længere ønsker at dyrke sport på samme måde som tidligere, skal klubber og organisationer kunne tilpasse deres tilbud.

11. Faciliteter skal følge udviklingen

Et eksempel på denne udvikling er idrætsfaciliteter.

Det er ikke nødvendigvis mangel på haller, der er problemet. Nogle steder findes der allerede ledige tider, men brugerne ønsker måske ikke at træne på de tidspunkter, hvor der er plads.

Samtidig forventer mennesker i højere grad, at faciliteter er:

• attraktive,

• moderne,

• tidssvarende,

• og geografisk tilgængelige.

Derfor skal man som sportsmanager forstå både udbuddet af faciliteter og brugernes ændrede behov.

12. Data og teknologi i sporten

Data bliver også introduceret som et område med voksende betydning.

I moderne sport findes der store mængder data om eksempelvis:

• spilleres præstationer,

• løbehastighed,

• distance,

• fysisk belastning,

• og andre performance-parametre.

Data kan blandt andet bruges til talentudvikling og scouting.

Et eksempel fra fodbold er, at klubber forsøger at identificere talenter tidligt, fordi spilleres alder har betydning i forhold til transferregler og den videre udvikling.

Det betyder, at sportsmanagement også kan have en forbindelse til dataanalyse og teknologi.

13. Karriere og jobmuligheder

Underviseren bruger meget tid på at understrege, at de studerende skal være åbne over for mange forskellige karriereveje.

Man skal ikke nødvendigvis kun tænke:

"Jeg vil arbejde i en professionel fodboldklub."

Der kan være relevante jobs i eksempelvis:

• DGI

• sportsforbund

• kommuner

• atletikklubber

• professionelle klubber

• eventorganisationer

• arenaer

• festivaler

• sociale organisationer

• NGO'er

• virksomheder med sportsrelaterede aktiviteter.

Der blev blandt andet nævnt organisationer, som har flere fuldtidsansatte til events, selvom de ikke umiddelbart opfattes som en del af den traditionelle sportsbranche.

Sportsmanagement er altså bredere end sportsklubber.

14. Praktik er en vigtig mulighed

Et af underviserens stærkeste råd handler om praktik.

De studerende bør begynde tidligt at overveje, hvor de gerne vil i praktik.

Praktikken beskrives som en unik mulighed for at bruge tre måneder på at:

• vise sine kompetencer,

• skabe relationer,

• få brancheerfaring,

• finde ud af hvad man faktisk interesserer sig for,

• og potentielt skabe sin egen jobmulighed.

Underviseren fortæller, at der flere gange er opstået jobs, som ikke eksisterede inden praktikken. Den studerende har gennem sit arbejde skabt så meget værdi, at organisationen efterfølgende har haft behov for personen.

Det betyder også, at man skal vælge praktiksted strategisk.

Det handler ikke kun om:

"Hvor kunne det være hyggeligt at være?"

men snarere:

"Hvor kan jeg bruge mine kompetencer og skabe værdi – og hvor kan det potentielt føre mig hen?"

15. Studieturen til Frederikshavn

Studieturen skal ikke blot være en hyggelig tur eller rundvisning.

Formålet er at forstå den virkelighed, som sports- og eventorganisationerne arbejder i.

Inden turen skal de studerende derfor sætte sig ind i blandt andet:

• Frederikshavn Kommune

• kommunens politik

• økonomi

• beslutningsprocesser

• Arena Nord

• events

• kommunens rolle

• finansiering

• relevante stakeholders.

På den måde kan de studerende stille kvalificerede spørgsmål og forstå, hvorfor organisationerne træffer de beslutninger, de gør.

⭐ Det vigtigste at tage med fra lektionen

Hvis du skal kunne huske 10 ting fra undervisningen, ville jeg skrive disse ned:

1. Sportsmanagement er meget bredere end professionelle sportsklubber.

2. Man skal kunne navigere mellem tre sektorer: civil, offentlig og professionel/kommerciel.

3. De tre sektorer hænger sammen og påvirker hinanden.

4. Den danske sportsmodel er stærkt baseret på foreninger og frivillighed.

5. Kommunerne spiller en stor rolle i dansk idræt – både økonomisk, politisk og praktisk.

6. En sportsmanager skal forstå stakeholders, interesser og beslutningsprocesser.

7. Økonomi er afgørende – gode idéer og events skal kunne finansieres.

8. Sportsbranchen udvikler sig, fordi brugernes vaner, værdier og behov ændrer sig.

9. Der findes mange flere karrieremuligheder, end man umiddelbart tror.

10. Praktikken skal bruges strategisk til at skabe erfaring, netværk og potentielt et job.

Kort sagt

Hele lektionen handler grundlæggende om at forstå sportsbranchen som et stort økosystem. Sport, foreninger, kommuner, frivillige, professionelle organisationer, events og økonomi hænger sammen. Som sportsmanager skal man ikke nødvendigvis være ekspert i alle områder, men man skal kunne forstå sammenhængene og navigere mellem dem.

Hvis du vil bruge det til eksamenslæsning, er det især de tre sektorer, den danske sportsmodel, kommunens rolle, økonomi/funding, events og praktik/karriere, jeg ville markere som kernestof.