Dansk stavnings noter

1. Staveregler

1.1. Nutids-r

En af de mest almindelige fejl i dansk er at glemme eller tilføje et forkert r i nutid.

  • Regel: Hvis verbet ender på en lyd, hvor man ikke kan høre forskel (f.eks. "køre" vs. "kører"), kan man bruge en huskeregel.

  • Huskeregel (Prøv-med-at-spise): Erstat det svære ord med ordet "spise".

    • Jeg kan godt lide at køre (spise).

    • Jeg kører bil (spiser).

    • Hvis du kan høre et r i "spiser", skal der også r på dit oprindelige ord.

1.2. Kort vokal og dobbeltkonsonant

  • Regel: Der skal som hovedregel være dobbeltkonsonant efter en kort vokal.

    • Kort vokal: hoppe, sidde, katten.

    • Lang vokal: hobe, side, maden.

1.3. Sammensatte ord

  • Regel: På dansk skrives sammensatte ord næsten altid i ét ord.

    • Eksempel: stuevæg (ikke stue væg), dansklærer (ikke dansk lærer).

  • Huskeregel: Hvis du er i tvivl, så lyt til trykket. Er der kun ét tryk (på det første ord), skal det skrives sammen.

2. Grammatikregler

2.1. Navneord (Substantiver)

  • Navneord er ord, man kan sætte en eller et foran.

  • Husk at kende forskel på ental og flertal, samt bestemt og ubestemt form:

    • Ubestemt: en hund, et hus.

    • Bestemt: hunden, huset.

2.2. Adjektiver (Tillægsord)

  • Tillægsord beskriver navneord og lægger sig op ad køn og tal.

    • En rød bil.

    • Et rødt hus.

    • Flere røde biler.

3. Kommaregler

I Danmark bruger vi det grammatiske komma (ofte kaldet kryds-og-bolle komma).

3.1. Kryds og bolle (Grundled og udsagnsled)

Sæt komma mellem to helsætninger, der hver har deres eget grundled (subject) og udsagnsled (verb).

  • Eksempel: Jeg (x) spiser (o), og du (x) drikker (o).

3.2. Komma før ledsætninger

Sæt altid komma før ord som fordi, da, at, hvis, og som/der, hvis de starter en ny sætning med eget x og o.

  • Eksempel: Jeg bliver glad, hvis det bliver solvejr.

3.3. Komma ved opremsninger

Brug komma mellem ord i en liste, undtagen før og eller eller.

  • Eksempel: Jeg skal købe mælk, brød, smør og æg.

3.4. Komma før 'men'

Der skal altid være komma før ordet men.

  • Eksempel: Han er træt, men han vil gerne med i biografen.

1. Staveregler

1.1. Nutids-r

En af de mest almindelige fejl i dansk er at glemme eller tilføje et forkert r i nutid.

  • Regel: Hvis verbet ender på en lyd, hvor man ikke kan høre forskel (f.eks. "køre" vs. "kører"), kan man bruge en huskeregel.

  • Huskeregel (Prøv-med-at-spise): Erstat det svære ord med ordet "spise".

    • Jeg kan godt lide at køre (spise).

    • Jeg kører bil (spiser).

    • Hvis du kan høre et r i "spiser", skal der også r på dit oprindelige ord.

1.2. Kort vokal og dobbeltkonsonant

  • Regel: Der skal som hovedregel være dobbeltkonsonant efter en kort vokal.

    • Kort vokal: hoppe, sidde, katten.

    • Lang vokal: hobe, side, maden.

1.3. Sammensatte ord

  • Regel: På dansk skrives sammensatte ord næsten altid i ét ord.

    • Eksempel: stuevæg (ikke stue væg), dansklærer (ikke dansk lærer).

  • Huskeregel: Hvis du er i tvivl, så lyt til trykket. Er der kun ét tryk (på det første ord), skal det skrives sammen.

1.4. Flertals-r og drilske navneord

En hyppig fejl opstår, når navneord i ental slutter på er. Man kommer ofte til at tilføje et ekstra r i flertal, fordi det lyder sådan.

  • Regel: Navneord, der slutter på er i ental, ender normalt på ere i flertal.

    • Eksempel: En bager -> to bagere (ikke bagerer). En lærer -> to lærere.

  • Det der driller: Man forveksler tit navneords-flertal med udsagnsord i nutid.

    • Navneord (flertal): "Der er mange lærere på skolen."

    • Udsagnsord (nutid): "Han lærer at læse."

2. Grammatikregler og bøjning

2.1. Navneord (Substantiver)

  • Bøjning: Navneord bøjes i ental/flertal og bestemt/ubestemt.

    • En hund, hunden, hunde, hundene.

  • Det der driller (Snydere):

    • Nul-pluralis: Ord der ikke ændrer sig i flertal.

    • Eksempel: Et får -> to får. En sko -> to sko.

    • Konsonantfordobling: Navneord med kort vokal skal have ekstra konsonant.

    • Eksempel: En bus -> to busser.

    • Omlyd: Vokalen skifter i flertal.

    • Eksempel: En bog -> to bøger. En tand -> to tænder.

2.2. Tillægsord (Adjektiver)

Tillægsord beskriver navneord og bøjes efter køn og antal.

  • Standard bøjning:

    • En rød bil (grundform).

    • Et rødt hus (tilføj t ved intetkøn).

    • Flere røde biler / den røde bil (tilføj e i flertal og bestemt form).

  • Gradbøjning:

    • Positiv: Sød.

    • Komparativ: Sødere (tilføj ere).

    • Superlativ: Sødest (tilføj est).

  • Det der driller:

    • Uregelmæssig bøjning: Nogle ord skifter helt form.

    • Eksempel: God, bedre, bedst. Lille, mindre, mindst.

    • Adjektiver på -el, -en, -er: De taber deres e i flertal/bestemt form.

    • Eksempel: Gammel -> gamle. Sulten -> sultne.

2.3. Udsagnsord (Verber)

Udsagnsord bøjes i forskellige tider.

  • Tider:

    • Navnemåde (at): at løbe, at hoppe.

    • Nutid: jeg løber, jeg hopper (husk nutids-r).

    • Datid: jeg løb, jeg hoppede.

    • Førnutid: jeg har løbet, jeg har hoppet.

  • Det der driller:

    • Ligge vs. Lægge:

    • Ligge bruges om stilstand (hvor man er): "Jeg ligger i sengen."

    • Lægge bruges om bevægelse (hvad man gør): "Jeg lægger bogen på bordet."

    • Stærke verber: Verber der ikke følger -ede/-te endelser i datid, men skifter vokal.

    • Eksempel: At bide -> bed -> bidt.

3. Kommaregler

3.1. Kryds og bolle (Grundled og udsagnsled)

Sæt komma mellem to helsætninger, der hver har deres eget grundled (subject) og udsagnsled (verb).

  • Eksempel: Jeg (x) spiser (o), og du (x) drikker (o).

3.2. Komma før ledsætninger

Sæt altid komma før ord som fordi, da, at, hvis, og som/der, hvis de starter en ny sætning med eget x og o.

  • Eksempel: Jeg bliver glad, hvis det bliver solvejr.

3.3. Komma ved opremsninger

Brug komma mellem ord i en liste, undtagen før og eller eller.

  • Eksempel: Jeg skal købe mælk, brød, smør og æg.

3.4. Komma før 'men'

Der skal altid være komma før ordet men.

  • Eksempel: Han er træt, men han vil gerne med i biografen.

1: Navneord, som i ental ender på "re", ender på -r i flertal:

et øre - to ører

2: Navneord, som i ental ender på "er" uden tryk, ender på -e i flertal:

en lærer - to lærere

3: Navneord, som i ental ender på "er" med tryk, ender på -er i flertal:

en passager - to passagerer

Navneordet tåre ender på "re" og passer derfor med regel nummer 1: 

en tåre - to tårer

I bestemt flertal ender disse navneord på enten -ne, -rne eller -erne:

en lærer - to lærere - alle lærerne

et øre - to ører - alle ørerne

en passager - to passagerer - alle passagererne

Der findes også en række navneord, som ikke passer med nogen af reglerne, fx frisør, professor, vikar. Den slags navneord ender for det meste på -er i ubestemt flertal og -erne i bestemt flertal. Hvis du er i tvivl om bøjningen af et ord, er det altid en god idé at slå det op i en ordbog.