Having and using objects in the western world

Introduktion

Artiklen "Having and Using Objects in the Western World" af Clare Hocking, offentliggjort i Journal of Occupational Science, udforsker dybtgående, hvordan vestlige mennesker konstruerer deres identitet og udtrykker sig gennem de objekter, de erhverver, laver og bruger i deres dagligdag. Hocking anvender en interdisciplinær tilgang, der kombinerer teorier fra sociologi, psykologi, og kulturstudier for at belyse dette komplekse forhold. Hensigten med denne tilgang er at præsentere et holistisk syn på, hvordan objekter ikke blot er materielle genstande, men også bærere af personlig og kulturel betydning.

Hovedfokuser

Hocking fremhæver, at der ifølge Sartre (1943) findes tre grundlæggende menneskelige tilstande: at have, at gøre og at være. Disse tilstande danner grundlag for hendes argumentation

At have: I denne kontekst refererer "at have" til de værktøjer, redskaber og materialer, vi bruger til at udføre en bred vifte af aktiviteter, hvilket også inkluderer vores ejerskab af både personlige ejendele og ressourcer. Det fremhæver den psykologiske dybde, der opstår gennem vores forbindelse til vores ejendele, hvilket giver os mulighed for at reflektere over vores identitet og vores plads i verden. Eje, brug, og viden om objekter kan påvirke vores selvbillede. Eksempelvis vil en kunstner, der ejer omfattende maleredskaber, ikke blot have dem som værktøjer, men også som udtryk for deres kreative identitet.
At gøre: Dette aspekt involverer engagement i handlinger og aktiviteter, der udføres over tid. Hockings synspunkt er, at de handlinger, vi udfører med objekter – fra dagligdags aktiviteter til mere ceremonielle og symboliske handlinger – kan have en dybtgående indflydelse på vores selvopfattelse og vores definition af identitet. Gennem handling kan vi blive bevidste om vores styrker, evner og endda vores begrænsninger.
At være: "At være" refererer til den enkeltstående eksistens og den måde, hvorpå vores identitet hele tiden er i udvikling, i takt med de ting, vi gør og de objekter, vi interagerer med i vores hverdag. Hocking argumenterer for, at vores væren er knyttet til de genstande, vi værdsætter – både de, vi ejer, og de, vi bruger. Dette aspekt viser, hvordan vores relationer til objekter kan være med til at forme, hvem vi er, både på individuelt og socialt niveau.

Hovedfokus for Hocking er den del af "at have", der berører objekter og hvordan disse bruges til at skabe og udtrykke vores identitet. Objekternes betydning strækker sig ud over det materielle; gennem dem kan vi forstå samfundets værdier, ideer og holdninger i bredere forstand.

Objekter, Identitet og Selv

Hocking definerer objekter som fysiske ting (både livløse og levende), der ikke er menneskelige, men som har betydelig indflydelse på vores sociale interaktioner og selvforståelse. Hendes analyse anerkender, at ikke alle objekter nødvendigvis er relateret til identitet; nogle kan være funktionelle, æstetiske eller kulturelle uden at påvirke vores selvforståelse direkte.

Belk (1988) understreger, at en helhed af forbrugsobjekter er nødvendig for at kunne repræsentere de forskellige aspekter af det totale selv. Identitet er et komplekst netværk af relationer til mange objekter, hvilket betyder, at vores selvopfattelse ofte er forankret i en bred vifte af ejendele snarere end ét enkelt objekt.

At "have" objekter indebærer mere end blot besiddelse; det omfatter relationen til de objekter, vi bruger, som måske ikke engang er vores ejendom. For eksempel kan en traktorfører eller en kørestolsbruger have en dyb forbindelse til objekter, de anvender dagligt, selvom de ikke ejer dem. At forstå disse relationer kan give indsigt i, hvordan identitet formes i specifikke kontekster.

"At bruge" refererer til den fysiske manipulation af objekter samt den symbolske betydning knyttet til disse handlinger. Dette forstås både som den måde, hvorpå objekter bruges til at udføre funktionelle opgaver og som den symbolsk betydning, tilknyttet disse interaktioner, som kan give mening for individet og dets sociale netværk. Objekter kan således også fungere som redskaber til at udtrykke sociale relationer og kulturelle hændelser.

Kulturelle Antagelser i Vesten og Identitetskonstruktion

Hocking argumenterer for, at vestlige kulturer ofte tager for givet, at de objekter, vi ejer og bruger, reflekterer en individuel snarere end kollektiv identitet. Ifølge hendes undersøgelser er der mange kulturelle og historiske kontekster, som former denne relation.

Durkheim (1883) antyder, at identitet i vestlige kulturer er forankret i individualisme, hvilket skaber en opfattelse af hver person som en selvstændig enhed med egne unikke ejendele. Dette individuelle fokus fremhæves gennem de kryds-kulturelle undersøgelser af Ger & Belk (1996), der fandt, at mennesker fra ikke-vestlige kulturer oftere finder deres identitet i familiens prestige og kollektive ejendom snarere end i individuelle ejendomme. Dette indikerer markante forskelle i opfattelsen af identitet, der kan variere globalt.

Temaer i Identitetsdannelse gennem Objekter

Hocking identificerer flere overordnede temaer i litteraturen omkring objekter og identitet:

Objekter som spejle: Objekter afspejler ikke blot vores attitude og værdier, men også hvordan andre opfatter os. Klæder, for eksempel, kan opfattes som en "anden hud", hvilket giver en ydre fremtoning, der påvirker hvordan vi bliver bedømt og forstået af andre. Klæder kan signalere social status, tilhørsforhold og personlige værdier.
Objekter som transformative: Objekter kan også spille en aktiv rolle i udviklingen af vores identitet og hjælpe os med at realisere et ønsket selvbillede. For eksempel, når man ejer en bil, der symboliserer status eller succes, kan dette skabe en ny form for identitet, der inkluderer sociale forventninger og stempler fra samfundet.

Individualisme og Virtuose Selver

I den vestlige verden forstås forbrugskultur og stolthed over de objekter, som folk ejer, som en form for individualisme. Hocking fremhæver dog et kritisk perspektiv, idet overdreven materialisme kan opfattes som et moralsk problem og kan skabe en følelse af tomhed i individets selvopfattelse.

Romantiske identiteter

Mange mennesker bruger objekter til at skabe en ønsket selvopfattelse, ofte uden at føle skyld, eftersom de personlige betydninger knyttet til objekterne kan inkludere dybe emotionelle responser. Objekter bliver således en måde at udtrykke og konstruere identitet, samtidig med at de tilbyder plads til en dybere reflektion over individets livsvalg. Det indikerer, at der er en konstant dialog mellem individets indre liv og de materielle omstændigheder, de lever i.

Konklusion

I denne artikel gentages tanken om, at vestlige mennesker er både produkter af det materielle samfund og aktive deltagere, der skaber mening og identitet gennem deres objekter. Hocking understreger betydningen af at forstå forholdet mellem materielle objekter og identitet, da dette åbner op for en underliggende søgen efter selvudvikling og personlig transformation gennem de objekter, vi vælger at omgive os med. Forholdet til objekter fremhæver både de potentialsituationer og udfordringer, der er forbundet med at finde betydning og identitet gennem materielle genstande i en kompleks moderne kontekst med indvirkning fra globalisering, teknologi, og samfundsmæssige forandringer.