Tager medlemmerne af de centrale regeringsudvalg fra resten og giver til sig selv? Dette spørgsmål rejser bekymringer om magtmisbrug og manglende gennemsigtighed i forvaltningen af statens økonomiske ressourcer.
I denne artikel belyses forholdet mellem centrale regeringsudvalg og danske ministre, især fokus på Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget. Disse udvalg repræsenterer inderkredsen i danske regeringer, men er sjældent behandlet i kvantitative statskundskabsstudier. Artiklen undersøger, hvordan disse udvalgs medlemskab påvirker udgifterne i ministerier fra 1995 til 2023.
Centrale regeringsudvalg i Danmark inkluderer Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget.
Medlemmerne i disse udvalg har ofte en fordel i udformningen af politiske initiativer og tildelingen af ressourcer.
Uddybelsen af ministeres rolle afhænger af deres medlemskab i disse udvalg og hvordan det styrker deres position i beslutningsprocesser.
Fokus er på hvordan ministre arbejder for at sikre flere ressourcer til deres ressortområder.
Der er et konkurrenceforhold mellem ministre om begrænsede budgetter.
Nøgletal indikerer, at medlemmer af Økonomiudvalget har bedre forudsætninger for at øge deres ministeriums udgifter, hvilket er vigtigt for at realisere deres politiske forslag.
Politisk kontrol over offentlige midler er centralt, idet ministre i regeringen sjældent har ubegrænsede ressourcer.
Interne kampe mellem ministre kan opstå, når der skal tildeles midler til specifikke projekter og initiativer.
Ledende ministre bruger deres indflydelse fra udvalg til at kontrollere ressourcetildelingen til andre ministre.
Der præsenteres en kvantitativ analyse af offentlige udgifter segmenteret efter ministre, som har været medlemmer af centrale regeringsudvalg.
Data fra Danmarks Statistik benyttes, hvilket muliggør en dybdegående analyse af udgifter over flere år.
Modellerne muliggør undersøgelse af forholdet mellem medlemskab i udvalg og offentlige udgifter.
Det er blevet dokumenteret, at medlemskab i Økonomiudvalget signifikant øger udgifterne i de berørte ministerier.
Den relative andel af årligt anvendte offentlige udgifter øges med 0,48 procentpoint for ministre i Økonomiudvalget.
Medlemskab af Koordinationsudvalget har en mindre, men stadig positiv, effekt.
Styrken af de centrale udvalg i regeringen betyder, at ministre der er medlemmer, kan forvente højere tilgange af budgetter.
Artiklen afføder vigtige spørgsmål om indflydelse og magtdynamik indadtil i regeringen, hvilket kan have konsekvenser for den politiske beslutningsgang og interne magtbalance.
Det nødvendige fokus på individuelle ministre fremhæver, at alle ministre er ikke lige i stand til at tiltrække offentlige ressourcer, hvilket kræver videre forskning i emnet.
Den betydning at være medlem af et centralt regeringsudvalg har klare konsekvenser for ressourcernes fordeling.
Artikelens resultater indikerer at Økonomiudvalget har en mere fremtrædende rolle i internt regeringsarbejde sammenlignet med Koordinationsudvalget, hvilket kan ændre hvordan politiske initiativer prioriteres.
Forskningen kan informere fremtidige studier af politisk adfærd og styring i parlamentariske demokratier.