Teorier om statsdannelse og den danske stat 1400-1660 – Studie-noter

Teorier om statsdannelse og den danske stat 1400-1660 – Studie-noter

• Formål og kontekst

  • Dette temanummer engagerer teoretiske tilgange til statsdannelse og anvender dem på feltet dansk statsdannelse fra ca. 1400 og frem til enevælden (1660).
  • Forsøger at syntetisere konket-historisk undersøgelse med kategoribevidsthed og kategorikritik, og at udfordre tidligere antagelser i historiefaget om staten som en entitet uden stoflig specificitet.
  • Lægger vægt på at kombinere internationale teorier med dansk materiale og at koble makro- og mikro-niveauer i studiet af staten.
  • Ambitionen er at præsentere velunderbyggede bidrag, der kan supplere tidligere projekter som magtstatsprojektet og andre nationale studier.

• To akser i statsteorier (intrasocial og interstatslig)

  • Intrasocial akse (stat-samfund-forhold): hvordan statsdannelse foregår inden for en social enhed (klan, stammesamfund, adel, borgerskab, osv.).
  • Perspektiver 'fra neden': staten som resultat af individers eller klassers behov/interesser (f.eks. Hobbes’ commonwealth; marxistisk klassedeling).
  • Perspektiver 'fra oven': staten som forudsætning for sociale dynamikker (f.eks. dannelsen af borgerne som enheder under staten).
  • Typer inden for intrasocial akse: feudalstat, stænderstat, adelsrepublik, enevældig stat, borgerlig stat, demokrati.
  • Interstatslig akse (mellemstatlige forhold): staters konflikter, konkurrencer og anerkendelser i mellem hinanden (krige, allianser, diplomati).
  • Fokus på forhold mellem stat 1 og stat 2; relationer i forbindelse med udenrigspolitik, magtbalancer og anerkendelse (eksempelvis Den westfalske fred 1648, Wienerkongressen 1814-15).
  • Begge akser kan opløses i detailbestanddele (kirke, konge, adel, magtcentre) og både interne og eksterne kræfter spiller sammen i statsdannelsen.

• Krig, militær og skatter som drivkræfter

  • Særlig vekt på geopolitik, militærmagt og finansiering som centrale drivkræfter i europæisk statsdannelse.
  • Nøglepunkter:
  • Leopold von Ranke (1830'erne): historikeren bør fokusere på den indflydelse, staterne udøver på hinanden via kampe og konflikter.
  • Otto Hintze (1906/1941): al statsdannelse har sin oprindelse i krig og militær udvikling; tre faser hvor feudalstat → tidligmoderne territorialstat → national enhedsstat konstitueres gennem centralisering og absolutisme.
  • Den militære revolution (Roberts, 1950-60’erne) som udvikling i krigsteknologi, taktikker og strategier, hvor krudtvåben reducerer aristokratiets militære dominans og centraliserer magt.
  • Charles Tilly: statsdannelse gennem fire samtidige handlinger: (i) krigsførelse mod ydre fjender; (ii) fjernelse af interne rivaler; (iii) beskyttelse af egne klienter; (iv) tilvejebringelse af ressourcer til disse aktiviteter. Staten opstod som biprodukt af disse tilpasninger under krig.
  • Tre internationale veje til finansiering og militarisering (i Europa):
  • Kapitalbaserede vej: handelen skatter og lån fra borgere med stærk kapital (f.eks. Norditalien og Nederlandene).
  • Tvangsbaserede vej: stærke tvangsmekanismer og udbygget statsapparat hvor markeder ikke var tilstrækkeligt udviklede (Nord- og Østeuropa).
  • Blandingsmodel (Frankrig og England).
  • Sammenkobling af interstatslige og intrasociale dynamikker: statsdannelse er ikke kun et interstatligt fænomen men også et resultat af interne processer og klassemønstre.

• Klassiske og neomarxistiske tilgange til statsdannelse

  • Klassisk marxistisk udsigt: staten som redskab for den herskende klasse; Engels' synspunkt om staten som et produkt af samfundet på et bestemt udviklingsniveau og som en magtøre over producenterne for at nedkæmpe konflikt og opretholde orden.
  • Kritik: Engels’ tilgang kan være forenklet og økonomiskt deterministisk; den ignorerer andre magtformer (ideologisk, militær, politisk) og ikke-økonomiske fødemidler for statsmagtens rolle.
  • Scocozza og feudalismen: stat som direkte udtryk for klasseinteresser (mere teoretisk).
  • DDR-tradition og la øvelse: Walter Markov og Manfred Kossok (sammenlignende revolutionsforskning) som mere sofistikerede marxistiske tilgange, fokuserer på ydre front og indre revolutioner.
  • Neomarxistisk udvikling: Louis Althusser’ strukturalisme og Nicos Poulantzas’ analyser af samfundsformationer – kompleks samvirkning af produktionsmåder, politiske, ideologiske og juridiske niveauer i en autonom statsmagt; staten som et strukturelt magtforhold og som apparat. I dansk sammenhæng kobles dette til Den feudale produktionsmådes historie og til diskussioner om statens autonomi.
  • Kritik af den ekstreme form for Althusser-inspireret marxisme: anti-empirisme og synkron analyse giver plads til andre tilgange. Andersons tilgang ( Perry Anderson) vægter Vestlige rationalisering og historisk sammenhæng mellem antikkens by, feudalisme og kapitalistisk produktionsmåde; absolutismen ses som kulmination i en bestemt historisk kontekst.
  • Immanuel Wallerstein og verdenssystem-teori: kapitalismen som verdensomspændende fænomen; ‘verdenssystem’ med kerne, periferi og semiperiferi; kernen konstituerer stærke statsmekanismer i periferien; staten som en del af et overnationalt system og opgave at opretholde kapitalistisk akkumulation.
  • Michael Mann: fire typer af magt – ideologisk, økonomisk, militær og politisk; forholdet mellem kapitalisme og nationalstat; statens opståen er kontingent i forhold til kapitalismens fremvækst.
  • Anthony Giddens: differentiering mellem kapitalismens kvalitative faser; stat og kapitalisme opstod separat men konvergerede; staten som magtbeholder og territorialt forankret organisation; den nationale stat som en del af kapitalistiske samfund og som en kilde til pacificering.
  • Foucault og gouvernementalité: magt som mesh af mikro-praksisser og relationer; magt ikke kun oppefra ned; gouvernementalité er summen af praksisser, der muliggør styring gennem fredelige midler og befolkningen som mål; magt udøves gennem institutioner, procedurer, tanker og tekniske redskaber. Gorski har videreført at staten er en central node, der integrerer netværk af magt og dominans snarere end blot at skabe dem.

• Civilisation, disciplinering og konfessionalisering

  • Norbert Elias’ civiliseringsproces: statsdannelsen går hånd i hånd med civilisationsprocessen – beskrivelse af hvordan normer for undertrykkelse af affekter/impulser institutionaliseres og internaliseres gennem hofkultur og hoffets normer. Hofet bliver centrum for politisk magt; adelen må tilpasse sig hoffets spilleregler; dette breder sig til land- og bysamfund. Civiliseringsprocessen fremmes af pengeøkonomi og krudtvåben, og fører til mere pacificerede samfund og lettere regerbare undersåtter. Psykogenese som ledsager sociogenese (dvs. psykologiske ændringer følger kulturel og politisk udvikling).
  • Gerhard Oestreich og social disciplinering: social disciplinering som en anden væsentlig komponent i statsdannelsen; politiske myndigheder udsteder omfattende regler om god orden og politi; disciplineringen kommer „ovenfra” og er tæt koblet til militær disciplin og 30-årskrigen; kongens hær bliver kernen i social disciplinering.
  • Konfessionaliseringsforskningen: religionens rolle i statsdannelsen; kamp mellem konfessioner fører til religiøs indoktrinering og styrkelse af kirker og statslig orden; kirken under kongemagten og kirkens disciplinering som et redskab for statsmagtens legitimering. Schilling og Schilling-lignende bidrag ser social disciplinering som et herværende fænomen og sætter fokus på hvordan konfessionalisering er tæt forbundet med statens disciplinering; moderne forskere har pebret at disciplinering også kunne være horisontalt i menigheder snarere end udelukkende et etatistisk fænomen.
  • Gorski hævder, at nogle af de stærkeste stater i 15-16. århundredes Europa opstod hvor calvinismen bidrog til social disciplinering nedenfra (frivillige netværk fungerer som statens disciplinære værktøjer).

• Statsdannelse fra neden (mikrohistoriske og folkelige perspektiver)

  • Skift i fokus fra centralmagt til lokalsamfundets modtagelse af statslige tiltag (skatter, love, værnepligt osv.).
  • Analyser af mikrohistorie og lokal studier (landsbyer og sogne) som verificerende eller nuancerende for makro-teorierne.
  • Samspil mellem mikrohistorie og statsteori: lokal reception og konsekvenser kan ændre vores forståelse af statens rolle og udvikling.
  • Forholdet mellem stat og kriminalitetshistorie: hvordan domstole og retssystemer tjente både statslig magtudøvelse og almindelige menneskers behov; ofte var der modstand mod statslationen gennem skattegrundlag eller deserteringer.
  • Mødet mellem kriminalitetshistorie og social disciplinering: hvordan vold, tyveri og kriminalitet skifter form i takt med ændringer i statens monopol på magt og ret.
  • Kommunalismen (Blickle): landsbyfællesskaber og kommunale foreninger som en medvirkende kraft mod centralisering, men også som byggesten i senere statslig bureaukratisering. Kommunalismen giver erfaringer i forhandlinger og repræsentation (supplikker, stænderforsamlinger) og spiller en rolle i at begrænse centraliseringens kraft.
  • Dialog og forhandling som centrale begreber; i stater med repræsentation er dialog institutionaliseret (stænders råd, parlamenter), mens absolutistiske regimer har mindre åbenlyse forhandlinger, men supplikker fungerer som kommunikationskanal mellem stat og befolkning.

• Dansk statsdannelsesforskning – historisk udvikling og særlige træk

  • Indtil 1980’erne: dansk forskning fokuserede primært på politisk begivenhedshistorie og adelens rolle; staten som kategori var ofte baggrundsramme og blev ikke studeret systematisk som et selvstændigt emne.
  • Kristian Erslev (1879): kongemagtens styrkelse og adels magtforhold; reformations konsekvenser; kongemagtens udvidelse og fremvæksten af en national verdslig statsmagt i 1500-tallet; Bodins suverænitetsbegreb. Ikke systematisk statsdannelsesforskning i nutidig forstand, men vigtige præmisser.
  • Erik Arup (1932): processuel forståelse af statsdannelsen; sammenligner kongemagt og statsmagt og viser hvordan statsmagt udvides og nogle gange begrænes; reformationen flytter troslivet til staten; national verdslig stats gennembrud i 1500-tallet; Boden og Bodinis tanker som referencepunkter.
  • 1980’erne: gennembrud gennem Erling Ladewig Petersen og Knud J.V. Jespersen under NOS-Hs magtstatsprojekt; fokus på domæne-staten og skattestat; utidig kontekst til dansk statsdannelse; og overordnet fokus på militære og administrative dimensioner.
  • Ladewig Petersen (1975, 1976, 1980): overordnet udvikling fra domænestat til skattestat; drivkraften var udenrigspolitik og krig; eksplicitte detaljer om finansiering og centralisering.
  • Knud J.V. Jespersen (1974, 1977, 1984, 2000): militær revolution; magtstat; i dansk sammenhæng hvordan den danske stat opbyggedes gennem en stærk hær og centralisering; introduktion af begrebet magtstat og dets forskellige regimente – hårdt (hær, politi, ret) og blødt (skole, kirke, kultur).
  • Leon Jespersen (2000): i komparativt europeisk perspektiv var magtstaten en central form for politisk organisering; i Danmark blev staten stærkere men stadig afhængig af adelen; udviklingen kulminerede i 1600-tallet med en mere udtalt skattestat og en stærkere stående hær; magtstaten var en teoretisk konstruktion men stod i praksis overfor begrænsninger af adelens magt.
  • Gunner Lind (1994, 1996): stående hær og magtmonopols betydning for statens magt og centralisering; meldingen, at hæren var afgørende for etablering af statsligt voldmonopol, men at adelens indflydelse blev vedvarende i hæren.
  • Bjørn Poulsen: skandinaviske skattestatsudviklinger; krig som drivkraft; unioner og dislokationer som presseres til skattestatsdannelse i Skandinavien.
  • Harald Gustafsson: konglomeratstat-konceptet i Skandinavien; Kalmarunionens opløsning og dets betydning for identiteter og staternes sammensætning; fokus på at beskrive, hvordan tidlige statsdannelser består af konglomerater og hvordan identiteter og politiske kulturer påvirkes af sammensatte territorier.
  • Stefan Persson og Gønge-herred: mikrohistoriske studier af identiteter og grænser; hvordan national identitet opstår og formes gennem praksisser omkring grænser, og hvordan lokalbefolkningens identiteter bliver brugt i relation til rigets identitet.
  • Hans Henrik Appel: mikrohistorien i Skast herred – hvordan statsmagtens initiativer påvirkede landsbyers diskurs og hvordan bondesamfundet reagerede; brug af Elias’ civilisering som ramme men med fokus på variation mellem steder.
  • Gønge herred i Østskåne (Stefan Persson): identiteter i grænseområdet og tilhørighed til dansk rigsidentitet; privilegier for bestemte grupper og deres rolle i grænseforsvaret.

• National identitet og tidslinjer

  • Debatten om nation og identitet i senmiddelalderen og tidlig moderne tid: modernistisk synspunkt (national identitet først i 1800-tallet) vs ur-nationalistisk synspunkt (tidlig identitet og ligheder før 1800-tallet).
  • Nyere dansk/nordisk forskning peger mod tilstedeværelse af en forløbig national identitet eller identitetsmarkører i middelalderen og renæssancen; behov for videre forskning og integration i statsdannelsesteori.

• Formål og samspil mellem artikler i numret

  • Artiklerne udforsker velkendte emner (f.eks. kalmarunionens opløsning, 14-15. århundredes staten) og mindre undersøgte områder (mikrohistorie, kommunalisme, identitet, grænser).
  • Rasmussen (konglomeratstat til enhedsstat): viser at det danske rige var et konglomerat, der over tid bevægede sig mod enhedsstat, men som forblev regionalt opdelt på flere områder (Danmark, Norge, Slesvig-Holsten, Skåne) og ikke en fuld nationalstat før senere.
  • Jespersen (central og lokal administration): lensvæsenets rolle i senmiddelalderen og dets senere centralisering og bureaukratisering; lensmænd blev statslige embedsmænd og interventionsniveauet i lokalsamfundet steg; centralisering og bureaukratisering som nøgle for statslig ressource-mobilisering.
  • Adelsvælde og voldsmonopol: 15-1600-tallets danske voldsmonopol blev etableret gennem alliancer mellem kongemagt og adel, hvilket førte til en centralisering af militærmagt og til stadigt mere omfattende skattemæssige og administrative mekanismer.
  • Mogens Christensen og Lars Bisgaard: religionens rolle under Reformationen og konfessionaliseringens betydning for statsdannelsen; kår og roller for kongemagten og kirken; diskussion af hvor stærk religiøs disciplinering var i forhold til statens disciplinering.
  • Bertel Nygaard: bondeoprør og almuens rolle; hvordan oprør og repressalie bidrog til en alliance mellem kongemagt og adel, og hvordan dette banede vejen for enevælden.
  • Klaus-og-kritiske refleksioner: modernisering af identitet og kontekst, og hvordan resultater i mikrohistorien udfordrer eller tilføjer til makro-teorierne.

• Konklusion – hvad dette nummer bidrager med

  • Perspektivet i dansk statsdannelsesforskning bevæger sig fra en ensidig fokus på militær-finansiel konstruktion i 1600-tallet til at inddrage religion, disciplinering, ideologi og sociale konflikter i analysen.
  • Målet er at præsentere artikler, der belyser både de velkendte og mindre udforskede aspekter af dansk statsdannelse og at trække lange linjer fra senmiddelalderen til enevælden, herunder at placere Reformationen midt i perioden og forstå dens konsekvenser i en bredere kontekst.
  • Ambitionen er også at introducere mikrohistoriske felter og at sætte danske erfaringer i relation til større europæiske statsdannelse og til internationale debatter om magt og statsdannelse.

• Faglige begreber og centrale referencer (eksempelvis) – kort opsummeret

  • Statsdannelse og akser: intrastat vs interstat. Bruges til at forstå hvordan indre mekanismer og eksterne relationer påvirker statens udvikling.
  • Den militære revolution og Tillys fire centrale aktiviteter i statsdannelsen.
  • Domænestat vs skattestat (Schumpeter) og senere udvikling mod en mere centraliseret statsmagt.
  • Forskel mellem intrasociale og interstatlige kræfter og hvordan de spiller sammen i konkret historiske kontekster.
  • Foucaults gouvernementalité og annalernes tilgang til mikrohistorie og social disciplinering.
  • Elias’ civiliseringsproces og Oestreichs socialdisciplinering – hvordan normer og disciplinering bliver en del af statsdannelsen.
  • Confessionalisation og religionens rolle i statsskovgivning og legitimering (Schilling, Gorski).
  • Verdenssystemet og Wallerstein samt globalt perspektiv på kapitalismens udvikling og statens rolle i akkumulation.
  • Mikrosamfundets rolle i statens dannelse og identitet (Appel, Persson).

• Centrale begreber og nøglekilder (nødvendige omtaler)

  • Weber: magtbegrebet og monopol på legitim tvang inden for territoriale grænser.
  • Foucault: gouvernementalité som samlede praksisser for magtudøvelse gennem fredelige midler.
  • Tilly: statsmagten som udtryk for fire interdependent aktiviteter; politisk akkumulering gennem krig og ekspropriation.
  • Brenner: politisk akkumulering og intrasocial dynamik i overgang til kapitalisme; tre cases (Øst-, Frankrig, England).
  • Wallerstein: verdenssystemets rolle i statsdannelsen og kapitalistisk production; kernen kræver og udøver magt over periferien.
  • Poulantzas: stat som autonom magt og kompleks samvirkning af forskellige niveauer (produktion, ideologi, retlige dimensioner).

• Anvendelse til dansk kontekst og praktiske eksempler

  • Danmark 1400-1660 som case-studie for at teste internationales teorier i et skandinavisk/mikro-kontekst.
  • Kalmarunionens opløsning og dens betydning for den danske rigs identitet og statsdannelse.
  • Den spæde udvikling af lensvæsenet og centraliseringen gennem reformation og lensreformer.
  • Betydningen af krig og udenrigspolitik for finansiering og centralisering i Danmark.
  • Mikrohistoriske studier som evidence for hvordan befolkningen reagerede på statsmagtens krav og hvordan lokal identitet og grænser blev forhandlet.

• Praktiske noter til eksempelvis eksamensbrug

  • Husk forskellen mellem de store teorier (f.eks. Weber, Foucault, Tilly, Wallerstein, Giddens, Poulantzas, Elias, Oestreich) og den specifikke danske forskning (Erslev, Arup, Ladewig Petersen, Jespersen, Jensen, Gustafsson, Appel, Persson, Bisgaard, Nygaard, Christ ensen, m.fl.).
  • Vær opmærksom på at dansk forskning både støtter og udfordrer internationale modeller ved at fremhæve unikke nationale forhold (kalmarunion, unioner, regionalt sammensatte stater, grænseidentiteter).
  • Vurder hvordan mikrohistorie kan ændre vores forståelse af a) centraliseringens tempo og mekanismer, b) relationen mellem stat og samfund, og c) religiøse og kulturelle faktorer i statens legitimationskæde.

• Litteratur og kilder (udvalgt) – referencer nævnt i teksten

  • Anderson, Perry: Lineages of the Absolutist State; Passages from Antiquity to Feudalism.
  • Arup, Erik: Danmarkshistorie; Anmeldelser af tidlige statslige forandringer.
  • Brenner, Robert: Agrarian Class Structure and Economic Development in Pre-Industrial Europe; The Social Basis of Economic Development.
  • Elias, Norbert: Über den Prozess der Zivilisation; Civilisation og psykologiske dimensioner.
  • Foucault, Michel: Dits et écrits; gouvernementalité (taler og tekster).
  • Giddens, Anthony: A Contemporary Critique of Historical Materialism (Vol. I og II).
  • Gorski, Philip S.: The Disciplinary Revolution; Calvinism and the Rise of the State in Early Modern Europe.
  • Gustafsson, Harald: The Conglomerate State; Gamla riken, nya stater.
  • Hobsbawm, Eric: Bandits; Crime and Society.
  • Schilling, Heinz: Reformations- og Konfessionsgeschichte; konfessionaliseringsforskningen.
  • Tilly, Charles: War Making and State Making as Organized Crime; Coercion, Capital, and European States.
  • Wallerstein, Immanuel: The Modern World-System; The Capitalist World-Economy.
  • Weber, Max: Wirtschaft und Gesellschaft.
  • Østerberg, Eva og Sölvi Sogner (red.): People Meet the Law.

• Opsummerende pointe

  • Formålet med dette nummer er ikke blot at opsummere maktstatens fremkomst i Danmark, men at kaste nyt lys over hvordan statens dannelse blev forhandlet ud fra både globale kontekster og lokale forhold – og hvordan religion, disciplinering, sociale konflikter og mikrosamfundene interagerede med de store statslige institutioner.
  • Den danske forskning viser en bevægelse fra en dominerende militær-fiskal tilgang til en mere nuanceret forståelse, der inkluderer kulturelle, religiøse, sociale og mikrohistoriske dimensioner som væsentlige drivkræfter i statsdannelsen.

• Slutnote

  • Perioden udgør en lang overgang fra middelalderlige til tidlig moderne statslige strukturer, og forskningens forskellige retninger hjælper med at beskrive den komplekse proces, hvor nationers identiteter, suverænitet og politiske kulturer blev skabt gennem interaktion mellem magtcentre, samfundsgrupper og internationale relationer.