Ernæring og Sundhed - Væske og saltbalance

Repetition af makronæringsstoffer

• Gennemgang af kulhydrat, protein og fedt.
• Vigtige fødevarer, der indeholder de valgte makronæringsstoffer, skal identificeres og noteres.
• Det daglige behov for de forskellige makronæringsstoffer for forskellige aldersgrupper og aktivitetsniveauer skal diskuteres og noteres.
• Forklar, hvordan kroppen omsætter de forskellige makronæringsstoffer, og hvilken rolle de spiller for kroppens funktioner.
• Diskuter den ernæringsmæssige betydning af de forskellige makronæringsstoffer for en sund kost, og hvilke konsekvenser mangel eller overskud kan have.

Kort opfølgning på alkohol

• Nedbrydning af alkohol i leveren:

  • Ethanol omdannes til Ethanal (acetaldehyd) og videre til Acetat og Energi.
  • Ethanol \rightarrow Ethanal \rightarrow Acetat + Energi
  • Ethanal er giftigt for kroppen.

• Hvorfor er Ethanal skadeligt?

  • Toksicitet: Ethanal er et mellemprodukt i nedbrydningen af ethanol (alkohol) i leveren og kan skade celler og væv.
  • Oxidativ stress: Ethanal kan forårsage oxidativ stress ved at danne frie radikaler, som kan beskadige cellernes DNA, proteiner og lipider.
  • Inflammation: Ethanal kan udløse inflammatoriske reaktioner i kroppen, hvilket kan føre til skader på organer som leveren.
  • Metabolisk forstyrrelse: Ethanal kan forstyrre kroppens normale metaboliske processer, hvilket kan føre til ophobning af giftige stoffer.

• Danskernes alkoholforbrug:

  • Sundhedsstyrelsen estimerer, at 402.000 danskere har tegn på moderate alkoholproblemer.
  • Sundhedsstyrelsen estimerer, at 67.000 danskere har tegn på svære alkoholproblemer.
  • Salget af alkohol er generelt faldet siden 1980'erne.
  • Mellem 2021 og 2022 faldt salget af alkohol i Danmark. I gennemsnit købte danskerne over 18 år 9,7 liter ren alkohol i 2022 mod 10,4 liter i 2021.
  • OBS: Der er ikke taget højde for køb, som ikke er foretaget i Danmark, samt grupper, som ikke drikker alkohol, fx gravide. Derudover er der ikke taget højde for unge under 18 år, som også indtager/køber alkohol.

• Anbefalinger og adfærd:

  • Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol:
    • 10 genstande om ugen er maksimalt det, man bør drikke - uanset køn.
    • 4 genstande på en dag er maksimalt, hvad man bør drikke på samme dag.
  • Cirka 1 ud af 7 drikker mere end 10 genstande om ugen.
  • Næsten 1 ud af 4 ønsker at sænke sit alkoholforbrug.
  • Knap hver tiende dansker drikker ugentlig mere end fire genstande på samme dag.
  • De 16-24 årige er den aldersgruppe, der oftest overskrider Sundhedsstyrelsens udmelding om max fire genstande ad gangen.

• Danskerne er i den europæiske top:

  • 28,7% af danskerne drikker mere end 4 genstande på samme dag hver måned.

• Unges alkoholvaner i Danmark, 2022:

  • Danske unge drikker mere end andre:
    • 74% af de 15 til 16-årige har drukket alkohol inden for sidste måned i Danmark, sammenlignet med 47% i Europa gennemsnitligt og 11% i Island.
  • Danske 15 til 16-årige er stadig blandt de unge i Europa, der drikker mest og oftest.
  • Danske unge drikker sig langt oftere fulde, også når vi sammenligner os med de skandinaviske lande.

• Nye trends:

  • Sober curious: En bevægelse, hvor alkohol fylder mere i bevidstheden og mindre i glasset, samtidig med at de alkoholfri alternativer har tydelig fremgang.

Vand og væskebehov

• Drikkevand i Danmark:
  • Vandforsyningen i Danmark bygger på rent grundvand.
  • På langt de fleste vandværker gennemgår grundvandet en simpel vandbehandling, hvor det bliver luftet og filtreret, inden det sendes ud til forbrugernes vandhaner.
• Drikkevand globalt:
  • Over 2 milliarder mennesker bor i lande med vandstress.
  • Globalt bruger mindst 2 milliarder mennesker en drikkevandskilde, der er forurenet med fækalier.
  • Mikrobiologisk forurening af drikkevand som følge af forurening med fækalier udgør den største risiko for drikkevandssikkerheden.
  • Vigtige kemiske risici i drikkevand stammer fra arsenik, fluor eller nitrat; nye forurenende stoffer som lægemidler, pesticider, PFASS og mikroplast skaber offentlig bekymring.
  • Sikkert og tilstrækkeligt vand letter hygiejnepraksis, som er en vigtig foranstaltning til at forebygge diarrésygdomme, akutte luftvejsinfektioner og mange forsømte tropiske sygdomme.
  • Mikrobiologisk forurenet drikkevand kan overføre sygdomme som diarré, kolera, dysenteri, tyfus og polio og skønnes at forårsage 485.000 diarrédødsfald hvert år.
  • I 2020 brugte 74% af den globale befolkning (5,8 milliarder mennesker) en sikkert forvaltet drikkevandstjeneste - dvs. en, der er placeret på stedet, tilgængelig når det er nødvendigt og fri for forurening.
• LifeStraw er et 25 cm langt prisvindende transportabelt vandfilter opfundet i Danmark, som forvandler snavset og urent vand til rent drikkevand.
• Vand er livsvigtigt!
  • Vand udgør en stor del af vores kropsvolumen.
  • Det meste vand befinder sig inde i kroppens milliarder af celler.
  • For lidt væske i kroppen medfører, at indholdet af saltene i blodet og i kroppens celler bliver mere koncentreret.
  • Det kan føre til en række fejlfunktioner i livsvigtige organer, blandt andet hjernen, nervesystemet og hjertet.
• Kroppens indhold af vand aftager med alderen og afhænger af mængden af fedt- og muskelvæv og levevilkår/levested.
  • Små børn: 70-75% vand
  • Mænd: ca. 60% (ca. 42 liter) vand
  • Kvinder: ca. 50%
  • Ældre: ca. 45%
• Hvor i kroppen findes vandet?
  • Inden i og udenfor cellerne.
  • 2/3 i cellernes intracellulærvæske ca. 28 liter.
  • Ekstracellulærevæske ca. 14 liter: Interstielvæske og i blod- og lymfekar.
• Vand- og saltbalancen er tæt forbundne.
  • Kroppen regulerer vandbalancen ved at kontrollere mængden af vand, der kommer ind og forlader cellerne og kroppen som helhed - det sker primært gennem nyre- og hormonelle mekanismer.
  • Salte eller elektrolytter er kemikalier som natrium, kalium, calcium, magnesium, klorid og fosfat – de spiller en vigtig rolle i at opretholde kroppens normale funktioner, herunder nerve- og muskelfunktion, væskebalance og pH-regulering.
• Kroppens regulering:
  • Kroppen regulerer saltbalancen ved at justere mængden af salte, der optages og forlader kroppen gennem fordøjelses- og udskillelsessystemerne.
  • Vandbalancen reguleres delvist af natriumkoncentrationen i blodet. Når kroppen mangler vand, kan den øge produktionen af antidiuretisk hormon (ADH), som reducerer vandtab gennem urinen.
  • Saltbalancen kan også påvirke vandbalancen - for meget salt kan føre til dehydrering, da kroppen vil forsøge at udskille overskydende salt gennem urinen, hvilket fører til vandtab.
• Vand- og saltbalance i cellerne:
  • Cellemembranen tillader direkte ind- og udgang af vandmolekyler.
  • Saltmolekyler kan ikke passere direkte gennem membranen, men behøver transportproteiner.
  • Mange eukaryote celler, som cellerne i vores krop, foretrækker en saltkoncentration på 0,9% - denne opløsning kaldes også for fysiologisk saltvand.
• Balance og ligevægt – vand og salt:
  • Osmose er den proces, hvor vand bevæger sig fra høj til lav vandkoncentration på tværs af en membran.
  • Gennem osmose forsøger cellen at skabe ligevægt ved at udligne en koncentrationsforskel.
  • Når der er ligevægt, er der lige store koncentrationer på hver side af cellemembranen.
• Transport gennem cellemembran – osmotisk tryk!
  • I cellernes cytoplasma er der meget høj K^+, kalium, -koncentration.
  • K^+ skaber, sammen med andre stoffer i cytoplasmaet, et osmotisk tryk, der suger vand ind i cellerne.
  • I vævsvæsken uden for cellerne er koncentrationen af især Na^+, natrium, høj. I vævsvæsken skaber Na^+, samt andre opløste stoffer, derfor også et osmotisk tryk, der suger vand ud af cellerne.
  • Under normale betingelser har det osmotiske tryk i cellernes cytoplasma og i vævsvæsken samme størrelse.
  • Der vil derfor suges lige så meget vand ud af cellerne, som der suges ind. Cellerne vil derfor hverken skrumpe ind eller svulme op.
• Læge og fysiolog Jens Chr. Skou - Aarhus Universitet Nobel prisen i kemi 1997:
  • Jens Christian Skou modtog Nobelprisen i kemi i 1997, 40 år efter han opdagede den såkaldte natrium-kalium-pumpe – en lille, men livsvigtig mekanisme, der sidder i alle kroppens celler.
  • Pumpen opretholder en saltbalance ved at transportere ioner gennem cellemembranen, der er en forudsætning for, at muskler og nerver kan fungere.
• Kroppens indhold af vand næsten konstant trods tab og forskelligt indtag.
  • Vi mister væske via udånding, sved, urin og afføring.
  • Et voksent menneske på omkring 70 kilo taber hver dag omkring en liter væske!
• Gennemsnitlig indtag og udskillelse af væske pr. døgn:
  • Kroppen får væske fra:
    • Drikkevarer: ca. 1500 ml
    • Maden du spiser: ca. 700 ml
    • Omsætning af næringsstoffer i cellerne: ca. 300 ml
    • I alt: 2000-2500 ml
  • Kroppen afgiver væske gennem:
    • Udåndingen: ca. 350 ml
    • Sved og fordampning: ca. 500 ml
    • Urin: ca. 1500 ml
    • Afføring: ca. 150 ml
    • I alt: 2000-2500 ml
• Nyrerne regulerer væskemængden i kroppen.
  • Hvis vi drikker for meget, så udskiller nyrerne den overskydende væske, som kommer ud via urinen - og hvis vi drikker for lidt, så holder nyrerne væske tilbage for at sikre de vigtigste kropsfunktioner.
  • Denne proces reguleres af hormonet vasopressin/ADH, som produceres i hjernen og frigøres via hypofysen.
  • Antidiuretisk hormon ADH spiller en central rolle ved at regulere koncentrationen og mængden af den urin som udskilles.
  • Stofskiftet producerer ca. ½ liter væske/døgn, men vi skal have tilført væske hver dag for at modvirke det daglige tab.
• En sund væskebalance – undgå dehydrering!
  • Dehydrering kan skyldes, at kroppen taber for meget væske, og/eller at man ikke indtager nok væske.
  • Kroppen taber for meget væske, når man sveder ekstra meget, fordi man for eksempel dyrker sport, har feber eller opholder sig i et varmt klima.
  • Man kan også tabe væske via opkast og diarré.
  • Sværhedsgraden af dehydrering afhænger af, hvor meget af kroppens væske, der mangler og varighed.
• Symptomer og tegn på dehydrering:
  • De første symptomer på, at kroppen er i underskud, er tørst, mildt ubehag, træthed og forøget puls - får man ikke slukket sin tørst, vil det udvikle sig til svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær.
  • Efter nogle dage helt uden tilførsel af væske vil man begynde at få mere alvorlige symptomer som lavt blodtryk, kredsløbskollaps, nedsat nyrefunktion eller bevidstløshed.
  • Varer det over en uge, uden at man får noget at drikke, er det livstruende, og man kan dø af dehydrering.
• Væske i kroppen – flere funktioner:
  • Bruges til transport, alle metaboliske processer i celler og væv, fordøjelse, absorption, omsætning og udskillelse af næringsstoffer.
  • Temperaturregulering ved sygdom - ved feber øges væskebehovet med 10% pr. grad temp. øgning.
  • Ved sår, læsioner, brud eller blødning øges belastningen på kroppen, og det øger væsketabet – derfor øget behov for væske, evt. i.v. (intravenøst).
  • Vi kan undvære mad i mange dage/uger/måneder, men ikke vand (tid afhængig af bevægelse og ekstern temperatur).
• Overlevelse uden vand - en kamp med tiden!
  • Man kan klare sig uden mad i op til én måned. Hvis det er meget, meget varmt kan man klare sig i tre dage uden væske. Hvis det er omkring 27 grader kan man klare sig en uges tid, og hvis det er lidt koldere, kan man klare sig i op til 10 dage uden væske, men så kan man heller ikke overleve meget længere.
• Væskebehov:
  • Det er meget individuelt, hvor meget væske vi har behov for - det afhænger af, hvor meget vi vejer, hvor gamle vi er, og hvad vi udsætter kroppen for.
  • Er man voksen, rask og har en god nyrefunktion, har man behov for 1 – 1½ liter væske om dagen, børn har brug for lidt mindre, da de ikke vejer så meget.
  • Hvis man er fysisk aktiv eller sveder, fordi det er varmt, er kommet til skade eller man er syg, så har man behov for mere væske.
  • Dyrker man for eksempel sport, afhænger behovet for ekstra væske af, hvor meget man anstrenger sig, og dermed hvor meget man sveder.
  • En god tommelfingerregel er at drikke, til man har slukket sin tørst. Tørst er en meget stærk trang, som dog ikke kan efterkommes, hvis man er svært alment svækket eller bevidstløs.
  • Vi får ikke kun væske gennem det, vi drikker, også via fødevarer.
• Anbefaling – gode råd!
  • Drik som voksen omkring 1½ - 2 liter vand hver dag!
  • Sørg for at få mest mulig vand, da det er det sundeste at drikke!
  • Drik mere ved fysisk aktivitet eller ved ophold steder med høje temperaturer!
  • Drik mere hvis syg med feber, diarré og/eller opkast!
  • Drik når du er tørstig!
• Fakta:
  • Ved for lidt væskeindtag eller store væsketab (dehydrering) mangler kroppen vand - det skyldes enten, at man har drukket for lidt væske, eller har haft et stort væsketab i form af urin, diarré eller sved.
  • Ved tiltagende dehydrering bliver man i stigende grad tørstig og svag.
  • Hyppige årsager til dehydrering hos børn er infektioner i mave eller tarm og sygdom med feber.
  • Børn og ældre er særligt udsatte for dehydrering, når de er syge.
  • Hvis en dehydreret person bliver forvirret, tiltagende sløv eller ukontaktbar, så skal man straks kontakte læge!
• Væske – underskud - dehydrering:
  • Let underskud = dehydrering 1-2% tab af kropsvægt pga. væsketab: hovedpine, nedsat koncentration, svimmelhed.
  • Dehydrering 3-5% af kropsvægt pga. væsketab: træthed, nedsat appetit, nedsat udholdenhed og styrke.
  • Dehydrering på 15-25 % af kropsvægten er fatalt.

Vand- og saltbalance

• Vandforgiftning: for meget vand, for lidt salt
  • Man kan faktisk godt drikke for meget postevand, hvis man glemmer at indtage salt.
  • Hvis indtag overstiger nyrernes diurese/udskillelse som er på 0,7-1 liter/time.
  • For meget væske kan medføre fortynding af blodets salte, væskeophobning i hjernen, muskelkramper.
• Typiske symptomer på saltmangel:
  • Koncentrationsbesvær
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Sløvhed
  • Balanceproblemer
  • Det ultimative symptom på et alvorligt tilfælde er, at man får kramper. Det ser man for eksempel hos marathonløbere, der drikker for meget postevand og ‘taber’ salten i kroppen.
• Saltindtagelse og sundhed:
  • Danskernes saltindtagelse er høj i forhold til det anbefalede.
  • Den største del af saltet får vi fra forarbejdede produkter.
  • En reduktion i saltindtagelsen vil sænke blodtrykket generelt i befolkningen og dermed nedsætte forekomsten af hjerte- karsygdomme.
• Salt og blodtryk:
  • Nedsat saltindtagelsen medfører:
    • Blodtrykket falder både hos personer med normalt og forhøjet blodtryk.
    • Størst reduktion i blodtryk hos dem med forhøjet blodtryk.
    • Større reduktion i blodtryk hos ældre end yngre.
    • Større reduktion i blodtryk hos overvægtige end hos normalvægtige.
    • Responsen er meget individuel!
• Effekt af kost- og livsstilsfaktorer på blodtrykket:
  • Kosten
  • Rygning
  • Alkohol
  • Motion
  • Vægt
  • Salt
  • For meget salt øger også risiko for flere hjerte/kar sygdomme og mave/tarm kræft.
• Saltets funktion:
  • Smag
  • Konsistens/tekstur/skorpe/facon
  • Mikrobiologi og fødevaresikkerhed
  • Holdbarhed
• Anbefalet saltindtag (NNR):
  • Børn 2-9 år: 3-4 g
  • Kvinder og mænd: 5-6 g
  • Nedre grænse for indtag: 1,5 g salt
  • Husk: noget husholdningssalt er tilsat jod, for at sikre optimalt indtag af jod!
• Vi spiser generelt for meget salt:
  • 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt.
  • Mænd spiser i gennemsnit 9 -11 gram salt dagligt svarende til ca. 2 teskefulde, mens kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram salt dagligt svarende til ca. 1½ teskefuld.
  • De største kilder til salt i danskernes mad er brød, kød og kødprodukter, men fx ost og færdigretter bidrager også med en del - op mod 70 % af det salt, vi spiser, kommer fra forarbejdede madvarer!
• Vejledende mål for salt i fødevarer:
  • Saltlisten består af vejledende mål for indhold af salt i 15 fødevarekategorier og 77 underkategorier. Det er en vejledning til producenter om, hvilke mål for indhold af salt i produkterne, der arbejdes hen imod til november 2013.
  • Saltlisten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Saltpartnerskabet og er en del af den danske strategi for at nedbringe danskernes daglige saltindtag. Det er målet, at der som minimum opnås en reduktion på 16 % i fødevaregrupperne, brød, ost, færdigretter, kødprodukter og morgenmadscerealier svarende til den fastsatte benchmarking i EU.
  • Listen kan derfor ses som er et inspirationsværktøj til industrien. Den viser, hvad andre produkter indenfor samme kategori kan holde sig under, når det handler om indhold af salt og kan således fungere som inspiration for producenterne i forhold til, hvad de på frivillig basis kan arbejde hen imod at opfylde som led i deres udviklingsarbejde frem til november 2013.
  • Saltlisten er udviklet med udgangspunkt i en tilsvarende liste fra England, men tilpasset danske forhold. Der har således været en løbende drøftelse af, hvad den mest hensigtsmæssige opdeling af fødevarekategorier er, samt det datagrundlag og den metode der ligger til grund for fastsættelse af de vejledende mål, som saltlisten indeholder.

Næste gang

• Mikronæringsstofferne