1. vk

Kilder: Offentlig og Privat

Berthold von Deimling om Tyskernes Anvendelse af Giftgas, 1930

Dato for Møde: 25. januar 1915.
Deltagere: Erich von Falkenhayn, Berthold von Deimling, generalløjtnant Ilse.
Emne: Introduktion af giftgas som nyt våben; Deimlings korpsafdeling blev udvalgt til den første prøve.
Levering: Gas i stålflasker nedgravet i skyttegravene; åbning under passende vindforhold.
Deimlings Følelser: Modvilje mod at forgifte fjendens soldater, men forståelse for krigens brutalitet og nødvendigheden af sejre.
Implementering: Nedgravning af flasker begyndte i marts. Første eksplosioner førte til skader og dødsfald blandt egne tropper, hvilket svækkede soldaternes tillid til våbnet.
Gasmaske: Uddeling af primitive masker til soldaterne for beskyttelse.
Angreb: Gasangrebet mod fjendtlige stillinger ved Ypres fandt sted den 22. april 1915 med katastrofale konsekvenser for de canadiske og franske troppers overlevelse.

Læs Thorkild Borring Olesen & Nils Arne Sørensen: Verdens Historie 2: Fra 1750 til 1945, Gjellerup og Gad 1989 s.172-176 (afsnittene i hjemmefronten og hvad er formålet). I skal hjemme notere jer tre væsentlige træk ved livet på hjemmefronten for arbejderklassens, middelklassens og overklassens kvinder

Arbejderklassens kvinder:
Mange arbejderklasse kvinder arbejdede i fabrikker, hvor de ofte modtog lave lønninger og måtte arbejde under dårlige forhold for at støtte deres familier økonomisk.
De deltog aktivt i fagforeninger og sociale bevægelser for at kæmpe for bedre arbejdsforhold og rettigheder.
Rolle som hovedansvarlig for huslige pligter og børnepasning, hvilket belastede dem yderligere i krigen.
Middelklassens kvinder:
Oftest ansvarlige for at støtte fronten gennem frivilligt arbejde, såsom at samle indsamlinger og sy hjælpepakker til soldaterne.
De mødte ofte sociale forventninger om at opretholde husstanden og pleje familiens velfærd, selv når de kunne være involveret i arbejdsmarkedet.
Deres rolle i husholdningen blev i visse tilfælde udfordret, da mange måtte påtage sig ekstra ansvar hjemme, mens mændene var i krig.
Overklassens kvinder:
Deltagelse i sociale og politiske aktiviteter, herunder organisationer der hjalp med at støtte krigsindsatsen.
De havde ofte adgang til private tjenestefolk, hvilket gjorde det lettere for dem at beskytte deres sociale status og livsstil.
Nogle udfordrede traditionelle kønsroller ved at engagere sig i velgørenhed og politiske debatter, som påvirkede beslutninger om krigsindsatsen.

Arbejderklassens Kvinder Under Krigen

Arbejdet på ammunitionsfabrikkerne var både farligt og hårdt; arbejdere blev udsat for giftige kemikalier uden beskyttelse, og flere døde pga. TNT-arbejde.
Hjemmefronten blev af historikeren Roger Chickering beskrevet som "overvejende et kvindeligt fænomen", hvor kvinder blev mere synlige på arbejdsmarkedet.
Procenten af kvinder i arbejdsstyrken steg i flere lande: i Frankrig og England fra 26-30% til 36-37%, og i Tyskland fra 35% til 55%.
I Rusland steg andelen af kvinder i industrien fra 26% til 42% mellem 1914 og 1917.
Italienske kvinder måtte før krigen have deres mands tilladelse til at arbejde uden for almindelig arbejdstid; dette krav forsvandt under krigen, og ca. 200.000 italienske kvinder arbejdede dermed i industrien, hvilket udgjorde 22% af den samlede arbejdsstyrke.
I USA fulgte kvinder et lignende mønster, med en stigning i andelen af kvinder i industrien.
Arbejderklassens kvinder oplevede en hårdere tilværelse end middelklassen, og mange måtte tage ansvaret for husholdningen, hvis hovedforsørgeren forsvandt.
Ved krigens slutning havde over en tredjedel af den industrielle arbejdsstyrke i Tyskland kvinder; mange blev ansat i tung industri og våbenindustrien.
Kvinder fik halvdelen af, hvad mændene tjente, men dem i krigsindustrierne havde de bedst betalte job blandt kvindelige arbejdere.
Hæren sørgede for børnepasning ved flere våbenfabrikker, men forholdene var ofte ikke ideelle.
Nogle kvinder foretrak hjemmeindustrier for at kunne passe børnene selv; disse kvinder var ofte lavtlønnede soldaterkoner, der måtte klare husholdningen alene.
En tysk kvinde, der arbejdede som lokomotivfører, beskrev, hvordan hun arbejdede lange timer og stadig skulle tage sig af børnene hjemme.

Overklassens kvinder under krigen:

Deltagelse i sociale og politiske aktiviteter, herunder organisationer der hjalp med at støtte krigsindsatsen.
De havde ofte adgang til private tjenestefolk, hvilket gjorde det lettere for dem at beskytte deres sociale status og livsstil.
Nogle udfordrede traditionelle kønsroller ved at engagere sig i velgørenhed og politiske debatter, som påvirkede beslutninger om krigsindsatsen.