Untitled Flashcards Set

Generel intelligens (IQ)

"jeg ved, at jeg er intelligent, fordi jeg ved, at jeg intet ved" (Sokrates)

  •  intelligenskvotient (IQ) blev introduceret i 1911 af den tyske psykologi William Stern (1871-1938)

  • I 1923 introducerede den britiske psykolog Charles Searman (1863-1945) begrebet generel intelligens "g"

  • Ved tale om IQ og måling af intelligenskvotient, er det normalt den generelle intelligens "g" der tales om.

    • g er tilnærmelsesvis fordelt i befolkningen, man måler den ved hjælp af test, intelligenstest, idet man vælger, at en intelligenskvotient (IQ) på 100 for en voksen svarer til befolkningsgennemsnittet.

    • Forskningen tyder på, at befolkningens intelligens gradvist øges pga. bedre livsvilkår

      • fx vi ved at  resultatet af IQ-målinger af danske værnepligtige er steget med ca. 10 IQ-points fra 1950 op til 1990, hvor stigningen stoppede.

 

 

  • Undersøgelser viser, at intelligensen kan stige med alderen: hos raske personer op til 80-års alderen.

  • En af de mest anerkendte intelligenstest i dag er WAIS (Wechslers adult intelligence scale), navngivet efter den amerikanske psykolog David Wechsler (1896-1981)

    • Han udviklede også intelligenstest for børn, WISC (Wechslers intelligence scale for children)

  • Den videreudvikles stadig i dag

    • WAIS-IV kom i 2008

 

Eksempel fra WAIS-test. Testpersonen skal afgøre, hvilken af de fem nederste af figurer der passer på ?-pladserne

 

  • Diskussionen omkring IQ har været fordoms- og konfliktfyldt.

    • Påvirkningen som arv og miljø har på intelligensen, er meget omdiskuteret emne.

  • Et andet vigtigt aspekt i forbindelse med brug af IQ-tests er processen omkring brugen.

    • I forbindelse med rekruttering er der fx eksempler på ansøgere, der har fået stukket en test i hånden, enten på papir eller til onlineudfyldelse, for at gennemføre uden yderligere dialog

    • Denne brug af IQ-test som det eneste udskilningsværktøj skal advares imod

      • Derfor er der gennem årene kommet modspil til IQ-testen.

      • Bl.a. EQ-test

 

Emotionel intelligens (EQ)

"Mennesker har en tendens til at blive mere emotionelt intelligente, efterhånden som de bliver ældre og mere modne." (Daniel Goleman)

 

  • Som modreaktion på den udstrakte brug af IQ og intelligenstest ved udvælgelse af medarbejdere i organisationerne opstod der, specielt i USA, i 1970´erne debat om forskning i, hvilke kompetencer der giver succes eller det modsatte på jobbet.

  • Den amerikanske psykolog David McClelland (1917-1998) mente ikke at IQ var tilstrækkelig.

    • Med udgangspunkt i en række større undersøgelser argumenterede han for, at kompetencer som bl.a. selvdisciplin, indlevelsesevne og initiativ er med til at adskille de rigtigt gode medarbejdere fra dem, der bare er gode nok.

  • Daniel Goleman er psykolog, han opstillede i 1995 fem dimensioner for, hvad han kaldte emotionel intelligens (EQ), indeholdende 25 følelsesmæssige færdigheder:

 

 

(Side 137-141)

 

 

  • Ifølge Goleman, bestemmer den forreste del af hjernen den intelligens, som kan måles med IQ (intelligenskvotient)

    • Den bagerste del bestemmer den emotionelle intelligens, der kan måles med EQ (emotionelle kvotient)

    • Balance mellem IQ og EQ er vigtigt for at blive en god leder

      • En høj EQ som leder er vigtigere end en høj IQ

    • EQ betyder dobbelt så meget som IQ for mange almindelig jobs

    • For ledere kan 85% af deres resultater tilskrives EQ og 15% IQ

    • Goleman anbefaler ESCI (Emotional and social competence inventory)

    • EQ er værdifuldt for selvindsigt og læring

 

 

Multiple intelligenser (MI)

 

"Alt, hvad der er værd at undervise i, kan præsenteres på mange forskellige måder, og disse måder kan gøre brug af vores multiple intelligenser"

  • Howard Gardner (amerikansk psykolog, 1943-)

 

De otte intelligenser, ifølge Howard Gardner (figur 4.22)

 

Figur 4.22

De otte intelligenser, ifølge Howard Gardner (figur 4.22)

 

  • Multiple intelligenser er blevet kritiseret for at være uden forskningsmæssig fundering

  • Gardners teorier har haft stor betydning inden for det pædagogiske felt i børnehaver og skoler

  • Alle mennesker er opbygget af flere typer intelligenser, hvor ingen er vigtigere end de andre

  • Fx bliver drenge, der har svært ved at sidde stille, opfattes som kropslig-kinæstetiske intelligente, der lærer bedste ved at bevæge sig

  • Figur 4.23 viser Gardners otte intelligenser

 

 

  • Gardner overvejede at inddrage spirituel intelligens (SI), men dette ville være svært at underbygge videnskabeligt

  • SI er siden blevet introduceret, og forstås som søgning efter en mening med livet og fænomener, der er større end én selv

 

Triarkisk intelligens

 

  • Robert Sternberg mener at intelligens består af tre dele (subteorier) af Sternbergs triarkiske intelligensteori er vist på figur 4.24

 

 

  • Det gælder ikke kun om at være school smart eller book smart, men at man også kan være street smart, selvom man ikke scorer højt ved den traditionelle intelligenstest, ifølge Sternberg

    • Altså være god til at løse ting i dagligdagen og livets udfordringer

  • Stenbergs teori kan anvende inden for organisationer, ved rekruttering og omorganisering