Noter 4.1: Politisering i teori og praksis

HVORFOR ER VI OPTAGET AF POLITISERING?

Danmark er en retsstat og et demokrati, og derfor er politisering et centralt begreb i diskussionen af, hvordan samfundet fungerer og bør fungere. Kravet om politisk lydhørhed (responsiveness) spiller en vigtig rolle i det politiske system. Faglitteraturen viser, at vi ikke kan opstille et skarpt skel mellem politik og administration. Skellet mellem politik og administration er dog stadig en norm, når vi ser på kravet om partipolitisk neutralitet. Vi bliver derfor optaget af politisering, når vi diskuterer, hvordan vores samfund er indrettet og hvordan det bør være indrettet. Forholdet mellem politik og administration omtales ofte i historisk sammenhæng, fx Wilsons idé om en skelnen mellem politik og administration fra 1887 og Weber's synspunkt fra 1921.

POLITISERING – TRE FORSTÅELSER

Der skelnes mellem tre forståelser af politisering:

• Formelt politisering: Ministeren udpeger embedsmænd ud fra andre kriterier end merit og faglighed, herunder partipolitiske præferencer. Det kan indebære rekruttering af embedsmænd med andre kompetencer end det faste embedsværk, fx inden for politisk kommunikation. Der nævnes en særlig kemi og nærhed til ministeren, som ministeren stoler på (jf. Mette F.-kapitlet).

• Funktionel politisering: Afspejler sig i embedsmænds adfærd, hvor permanente og neutrale embedsmænd ændrer adfærd og rådgivning i mere politisk retning.

• Administrativ politisering: Procedural administrativ politisering indebærer særlige rådgivere, der politiserer embedsrådgivning ved at begrænse embedsværkets adgang til ministeren. Substantiels administrativ politisering indebærer, at særlige rådgivere farver embedsværkets rådgivning.

EMBEDSMANDEN I CENTRALADMINISTRATIONEN (2018)

I Poulsen & Boye Kochs formulering fra 2018 bliver embedsmændenes opgave beskrevet således:

Et andet perspektiv fra samme kilde beskriver den nuværende praksis i forhold til, hvordan ministre og deres spin doctors forventer løsningsmodeller, og hvilken holdning embedsmænd bør have:

OPPEFRA OG NEDFRA – EMBEDSMANDENS ROLLE

Oppefra: embedsværket bliver for lydhøre; undergraver de traditionelle embedsmandsdyder; mister sin autoritet og legitimitet i befolkningen; får svært ved at betjene en ny regering med en ny partifarve.

Nedefra: embedsværket har deres egen politik; ministeren er kransekagefigur; vi lever i et teknokrati; embedsværket anses som bagstræberisk; ingen politiske forandringer er mulige.

OPSAMLING: POLITISERING

• Politisering kan ses som et nødvendigt onde eller blot et onde, afhængigt af perspektivet.

• Det lydhøre embedsværk anses som en nødvendighed i et moderne demokrati, men med risici som følgagtighed, teknokrati og blokering af politisk forandring.

• Politisering kan være formel, funktionel og administrativ; alle tre former kan være legitime inden for et liberalt demokrati, men bringer udfordringer med sig.

• Diskussionen om forholdet mellem politik og administration har været emne siden Wilson og Weber og er relevant den dag i dag.

SUMMEØVELSE

Læs citatet fra den supplerende tekst til i dag (Poulsen & Koch 2018):
"Politik har altid handlet om at forme virkeligheden på en måde, som får afsender til at se godt ud eller som får modstanderen til at tage sig dårligt ud. Og det kan man ikke lave om på som embedsmand"
Skriv først (1) positive ting ned, som kan ligge i citatet, og dernæst (2) negative ting ned, som kan ligge i citatet.

AFRUNDING

Politisering – et nødvendigt onde eller blot et onde? Det lydhøre embedsværk – en nødvendighed i et moderne demokrati. Farer ved politisering – følgagtighed, teknokrati, eller blokering af enhver form for politisk forandring. Politisering i alle dens tre former (formel, funktionel og administrativ) kan ses som legitime indenfor det liberale demokratiske system – men de rummer udfordringer. Diskussionen om forholdet mellem politik og administration har været diskuteret siden Wilson og Weber og bliver det den dag i dag.

FORBEREDELSE TIL EKSURSION

Diskuter hvilke spørgsmål, det kunne være relevant at stille til et embedsværk i praksis. Evt også tænke fif til jobsøgning?

AFRUNDING: TAK FOR I DAG

Tak for i dag.

EKSTRA SEKVENS: OPPEFRA OG NEDFRA I CENTRALADMINISTRATIONEN (2018)

Oppefra: Embedsværket bliver for lydhøre, undergraver de traditionelle embedsmandsdyder, embedsværket mister sin autoritet og legitimitet i befolkningen, får svært ved at betjene en ny regering med en ny partifarve.
Nedfra: Embedsværket har deres egen politik, ministeren er kransekagefigur, vi lever i et teknokrati, embedsværket er bagstræberisk, ingen politiske forandringer er mulige.