Green and Thorogood_design
Kvalitative Metoder for Sundhedsforskning
Indholdsfortegnelse(4. udgave)Judith Green & Nicki Thorogood
Online ressourcer
Principper og Tilgange
Kilder til VidenEn potentiel kilde til viden kunne være en avisartikel, der kan give indsigt i offentlighedens opfattelse og debat om sundhedsrelaterede emner.Forskellige slags evidens kan inkludere:
Uden at blive spurgt nævner man aviser i en interview om vaccinationer, hvilket indikerer en indgroet bias eller forståelse om emnet.
At svare bekræftende på direkte spørgsmål angående avisartikler som en kilde til viden, hvilket kan afsløre interviewpersonens tillid til medierne.
At bruge citater fra avisartikler i dagligdags samtaler for at legitimere sine meninger omkring vaccineringsrisici, hvilket understreger hvordan medier kan forme individers synspunkter og beslutninger.
Citat: "Medierne kan have en dybtgående effekt på individers opfattelser og beslutninger ved at forme den diskurs, der omgiver sundhedsrelaterede emner." (Green & Thorogood, s. 56)Disse slags evidens kræver forskellige data-genereringsmetoder, såsom dybdegående interviews, survey-interviews og måske fokusgrupper eller observation, for at få en dybere forståelse af offentlighedens perspektiver.
Afbalancering af Forskning
Næste skridt involverer en balancering mellem hvad der er nødvendigt for at besvare det oprindelige spørgsmål og hvad der er muligt indenfor tids- og ressourcebegrænsninger.Et muligt resultat kunne være et studie, der anvender interviews med forældre om deres opfattelser af vaccinationsrisici, for at afdække deres rationale og bekymringer.Forskningens spørgsmål kunne raffineres til:"Hvordan redegør forældre for deres viden om vaccinationsrisici i interviews?"Formålet med at raffinere forskningsspørgsmålet er at skabe et spørgsmål, der er både konkret og undersøgbart med de foreslåede metoder og inden for tilgængelige ressourcer, samtidig med at det adresserer relevante aspekter af emnet.
Udvælgelse af passende forskningsdesigns
I de sociale og sundhedsvidenskaber er der mange forskellige typer af forskningsstudier, der adresserer meget forskellige spørgsmål.Det blev introduceret i kapitel 1, og 'hierarkiet af evidens' rangerer specifikke studier efter styrken af evidens, de producerer, hvilket er afgørende for at sikre validitet i forskningsresultaterne.Citat: "At forstå hierarkiet af evidens er vital for at sikre, at forskningen producert pålidelige og gyldige resultater, der kan anvendes i praksis." (Green & Thorogood, s. 34)Kvalitativ forskning adresserer spørgsmål, der ikke kun handler om effektivitet, og den bør derfor være tilpasset undersøgelsens spørgsmål. Dette kan ikke betragtes som indlysende, da mange studier skrider frem med designs, der ikke kan besvare spørgsmålet kundigt, hvilket kan medføre fejlinformation.
Typer af forskningsdesigns
Eksperimentelle Designs
Et eksperiment er den klassiske design i positivismen, da det opsætter en undersøgelse, der kan besvare spørgsmål om årsag og virkning.Et eksempel kunne involvere, at man tester effekten af en national rygelov ved at sammenligne sundhedsresultater før og efter implementeringen.Randomiserede kontrollerede studier (RCT'er) betragtes som 'guldstandards' for at teste interventioner, da de minimerer bias og dermed forbedrer resultaternes troværdighed.Citat: "RCT'er giver en robust metode til at isolere effekterne af en intervention fra andre forstyrrende faktorer." (Green & Thorogood, s. 78)
Surveys
Surveys er designet til at indsamle den samme mængde data fra hver 'case' i studiet og kan skræddersyes til at indhente specifikke oplysninger.De vælges ofte til beskrivende kvantitativ forskning om prævalens eller til at lede efter sammenhænge mellem målbare variabler, hvilket gør det muligt at generalisere resultaterne til en større befolkning.Citat: "Surveys tillader indsamling af data fra store populationer og muliggør dermed generalisering af resultaterne til den bredere offentlighed." (Green & Thorogood, s. 45)
Observationsstudier
Observationsdesigns sigter mod at dokumentere socialt liv i sin 'naturlige' tilstand og tilvejebringer oplysninger om konteksten bag adfærd.Mange kvalitative studier benytter denne logik for at dokumentere hverdagslivet, da det giver en rig kilde til data, der kan være svær at indfange gennem traditionelle spørgeskemaer.
Case Studies
Case studies identificerer metoder til dataindsamling, der kan skabe dybdegående indsigt om specifikke emner, såsom individuelle adfærdsmønstre i sundhedsbeslutninger.Det afspejler en mere humanistisk tilgang til samfundsvidenskaberne og anerkender kompleksiteten i menneskelig adfærd.Citat: "Case studies giver en platform for at udforske nuancerne i menneskelig adfærd, som er essentielle i sundhedsforskning." (Green & Thorogood, s. 102)
Handlingsforskning og Deltagende Designs
Handlingsforskning har forskellige betydninger, men retter sig ofte mod at ændre praksis, mens den studerer den.Deltagerne sætter forskningsagendas, hvilket åbner op for en mere ligestillet forskningsrelation, der er essentiel for etiske overvejelser i forskning.Citat: "Den deltagende tilgang fremmer et samarbejde mellem forskere og samfundsmedlemmer, hvilket kan føre til mere relevante og anvendelige forskningresultater." (Green & Thorogood, s. 125)
Konklusion
Kvalitativ forskning er fleksibel, og forskningsspørgsmål kan ændre sig undervejs i forskningsprocessen. Dette kræver, at forskeren er åben for tilpasninger og detaljer i iterativt design, observation og skrivning for at sikre, at alle aspekter af undersøgelsen bliver grundigt udforsket.
Refleksive Spørgsmål
Hvilken værdi bringer en mixed methods forskningsdesign til denne type studie?
Vil nogle fund aldrig have været opdaget uden brugen af én dataindsamlingsmetode?
Skrive Forskningsforslag
Et formelt forskningsforslag muliggør kritisk gennemgang og hjælper forskeren med at tænke grundigt gennem planlægningen af studiet. Det bør indeholde tilstrækkelige detaljer for at sikre forståelsen af studiets betydning og gennemførlighed, samt hvordan eventuelle etiske spørgsmål vil blive håndteret undervejs.