Spradley 1980 Making Descriptive Observations

Deltagende Observationer

Deltagende observationer er en kvalitativ forskningsmetode, der anvendes til at forstå sociale situationer ved aktivt at engagere sig i dem og deltage i de aktiviteter, der observeres. Det er en metode, der kræver, at forskeren immerserede sig i den sociale kontekst, hvilket giver mulighed for at indfange nuancer, der ellers kan gå tabt ved mere traditionel observation. James P. Spradley, forfatteren til dette værk, giver omfattende indsigt i betydningen af deltagende observationer samt konkrete råd om, hvordan man effektivt kan udføre dem.

Formålene med Observationer

  • At lære at lave beskrivende observationer: Forskeren bliver trænet i præcist at observere og notere, hvad der foregår uden at lade sig påvirke af forudindtagede antagelser. Dette inkluderer at identificere både synlige og usynlige dynamikker i den sociale interaktion, som man muligvis ikke ville bemærke ved en simpel aflæsning.

  • At identificere forskellige typer af beskrivende observationer: Det er vigtigt at forstå, hvilken type observation der skal anvendes afhængig af forskningsmål. At vælge den rigtige type observation hjælper med at indfange den relevante information, som er nødvendig for at besvare forskningsspørgsmålene.

  • At udføre en periode med deltagende observation: Forskeren skal anvende lang tid i feltet for at indsamle meningsfulde data, hvilket kan indebære at oprette relationer med de personer, der observeres. Dette skaber fortrolighed, som kan hjælpe med at åbne op for mere ægte interaktioner.

At Lave Beskrivende Observationer

Observationerne skal gøres uden en specifik undersøgelsesspørgsmål, men med det generelle spørgsmål: "Hvad foregår der her?" Spradley argumenterer for, at observationer ændrer sig gennem feltarbejdet, og det er vigtigt at få en dybere forståelse af observationens natur. Ved at observere i lang tid kan forskeren identificere tilbagevendende mønstre og sociale dynamikker, som kan være essentielle for at forstå kulturen og interaktionerne blandt aktørerne.

Tre hovedtyper af observationer:

  1. Beskrivende observationer: Disse observationer fanger det, der sker i et bestemt øjeblik uden forudindtagede antagelser. Forskeren noterer alle detaljer, som f.eks. kropssprog, tonefald og faktiske udsagn, hvilket bidrager til en rigere forståelse af den sociale situation.

  2. Fokuserede observationer: Her rettes opmærksomheden mod specifikke aspekter af interaktionen eller aktiviteten, som forskeren har defineret som centrale. Dette kan være under bestemte aktiviteter, som f.eks. laboratorieeksperimenter, klasseværelsesindlæring eller gruppeinteraktioner, hvor visse dynamikker foregår.

  3. Udvalgte observationer: Disse observationer er strategisk udvalgt for at udforske bestemte fænomener mere dybtgående, baseret på interaktioner af særlig interesse. Forskeren kan beslutte at fokusere på en bestemt gruppe eller situation for at få dybere indsigter i specifikke problemstillinger eller samspil.

Den Etno-grafiske Undersøgelsesenhed

Den grundlæggende enhed for etnografisk forskning er spørgsmålet om observation; hver observation påvirkes af de spørgsmål, der stilles i en given kontekst. Observationer er ikke isolerede fra spørgsmål, der opstår i sin natur, hvilket gør det vigtigt for forskeren at reflektere over, hvordan deres egne forforståelser og spørgsmål kan forme de data, der indsamles. Forskeren skal være opmærksom på, hvordan deres egen kulturelle baggrund og værdier kan påvirke deres observationer og tolkninger.

Feltarbejde Eksempel

Et eksempel på feltarbejde: Spradley deltager i en jury og observerer interaktioner mellem jurymedlemmerne. Han noterer sine indtryk, såsom retoriske strategier, emotionelle reaktioner og sociale hierarkier. Dette eksempel illustrerer, hvordan observationer foretages i praksis, inklusive psykologiske og følelsesmæssige reaktioner, og hvordan man opfatter og fortolker omgivelserne i konteksten af den sociale situation. Det er i disse interaktioner, at forskeren kan få indsigt i de dybereliggende normer og værdier, der præger gruppens beslutningstagning.

Typer af Beskrivende Observationer

  • Grand Tour Observationer: Disse observationer skaber en overordnet forståelse af en social situation. F.eks. kan en forsker beskrive roller og aktører i juryen og bemærke, hvordan disse interaktioner former beslutningstagningen. Grand Tour observationer kan også fungere som en indledende fase, hvor forskeren kan kortlægge det sociale landskab.

  • Mini-tour Observationer: Disse udforsker mindre aspekter af den sociale situation. Her kan detaljeret analyse gøres med specifikke spørgsmål om aktiviteter, følelser og sekvenser af begivenheder. Eksempler kan være:

    • Hvordan interagerer jurymedlemmerne under pauser?

    • Hvad sker der i løbet af en specifik sag, og hvordan forløber processen? Sådanne observationer giver mulighed for at afdække subtile nuancer og interaktioner, der bidrager til den overordnede social dynamik.

Deskriptiv Spørgeskema Matrix

En matrix kan anvendes til at strukturere spørgsmål, der relaterer sig til sociale situationer ifølge dimensioner som:

  • Tid: Hvornår finder interaktionerne sted, og hvordan ændrer de sig med tiden?

  • Rum: Hvor foregår interaktionen? Hvilke fysiske og sociale rum påvirker interaktionen?

  • Aktører: Hvem deltager? Hvilke roller spiller de, og hvordan interagerer de?

  • Aktiviteter: Hvad sker der? Hvilke aktiviteter finder sted under observationen?

  • Følelser: Hvordan påvirker følelserne de sociale interaktioner? Hvordan kan man observere emotionelle udtryk og reaktioner? Hver dimension kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål, der kan åbne op for dybere observationer og give en mere holistisk forståelse af den sociale kontekst.

Afslutning

Deltagende observationer hjælper etnografen med at skabe en dybere forståelse af sociale relationer og interaktioner ved at inddrage observatørens egenskaber, følelser og perspektiver i analyseteksten. Observation er en kontinuerlig proces, der gør det muligt for etnografen at raffinere og fokusere deres forskning baseret på de data, der er observeret. Gennem denne metode kan forskeren opnå en nuanceret forståelse af kultur, samfund og intersubjektivitet, og dermed give et væsentligt bidrag til den kvalitative forskning.