FD Kapitel 6 - Historisk viden

Fortiden som centralt omdrejningspunkt
- Fortiden er essentiel for historien, men den eksisterer ikke i nuet.
- Viden i historie kan variere, og diskuteres i kapitlet i relation til undervisning og læring.
Former for viden
  - Viden kan beskrives som ægte og berettigede overbevisninger om et sagsforhold.
    - Eksempler: "viden at…" eller "viden om…".
  - Der skelnes mellem:
    - Deklarativ viden: Målbar og kommunikerbar; fx: "den 9. april 1940 besatte Tyskland Danmark".
    - For at blive betragtet som viden, kræves dokumentation eller argumentation for sagsforholdet.
    - Historisk viden ændrer sig med ny dokumentation eller nye argumenter.
Inkorporering af nye vidensformer
  - I løbet af 1900-tallet blev der indført begreber som:
    - Praktisk eller strategisk viden: Færdigheder og handlingsorienteret viden.
    - Eksempel: "at vide, hvordan…" kræver mestring af metoder.

Fortiden som et uudforsket land
- Citat: "Fortiden er som et uudforsket land - et usynligt og uovervindeligt fremmed land, som sætter grænser for vores erkendelse" (Megill, 2007).
- Ingen direkte erfaringer med fortiden; den kan kun opleves gennem spor, der bruges som kilder.
Mellem rekonstruktion og konstruktion
  - To opfattelser i diskussionen om, hvordan man erhverver sig viden om fortiden:
    - Rekonstruktion: Viden kan rekonstrueres og man kan komme tæt på, hvad der faktisk skete.
      - Det kræver, at historikeren er objektiv og uafhængig af sin tid.
    - Konstruktion: Viden er en social konstruktion, analyseret i kontekster ved hjælp af kilder.
    - Citat: "Historie er historikernes beretning om, hvad de tror, der skete i fortiden i lyset af deres egne fordomme og synspunkter" (Southgate, 1998).

Forskellige opfattelser af skolefagets viden
  - Young og Mullers (2010) præsenterer tre scenarier for vidensopfattelse i undervisningen:
    - Fremtid 1: Traditionel, kundskabsorienteret tilgang; fokus på faste historiske stof, klassisk dannelse.
      - Viden ses som essensen af kulturel overlevering.
    - Fremtid 2: Fokus på generiske færdigheder snarere end konkret viden.
      - Viden er sekundær; elever trænes i informationssøgning og analyse via internettet.
    - Fremtid 3: "Powerful knowledge"; dybere indhold i læring, forklarer historisk stof og analytiske metoder, bygget på narrativer.
      - Viden er således adskilt fra hverdagsviden.
Forgrunds- og baggrundsviden
  - Forgrundsviden: Viden om specifikke historiske hændelser svarende til førsteordensviden, fx: hvad, hvornår, hvor, hvem.
  - Baggrundsviden: Viden om de principper, der skaber sammenhæng i fortællinger om fortiden, også kaldet andenordensviden.
    - Består af nøglebegreber som argumentation, årsager, konsekvenser, kontinuitet, forandring, osv.
  - Historisk viden er et samspil mellem førsteordens- og andenordensviden.
    - Eksempel på spørgsmål til førsteordensviden: Hvad skete der?, Hvornår skete det?, Hvem var involveret?

Metode- eller procedureviden
- Viden om, hvor der findes passende kilder og hvordan de analyseres.
- Inkluderer formulering af relevante spørgsmål og metoder til at konstruere historiske fortællinger.
Historisk literacy
  - Elevernes evner til at udvælge, forstå, og anvende historiske kilder.
  - Engagement i metoder, der skaber historisk viden.
  - Historisk literacy omfatter både færdigheder til kildesøgning og forståelse af forskellige teksttyper.
Model for historisk viden i undervisningen
- Interaktionen mellem forgrundsviden, baggrundsviden, og procedureviden er afgørende for elevernes læring.
- Spørgsmål til fortiden er central for undervisning, og en problemorienteret tilgang er nødvendig for at engagere eleverne i historie.

Diskuter didaktiske og pædagogiske udfordringer ved historiefagets vidensbegreb i undervisningen.
Reflekter over din egen undervisningspraksis i relation til Young og Mullers scenarier.
Planlæg et undervisningsforløb baseret på den præsenterede model for historisk viden.
Forslag til et anslag for at engagere eleverne i historiske spørgsmål.