FD Kapitel 9

Kapitel 9 - Elevers historieforståelse

Introduktion

  • I dette kapitel diskuteres psykologiske teorier om børns historieforståelse.

  • Beskrivelse af niveauer for elevernes læringsforudsætninger og deres forståelse af:
      - Tid og kronologi
      - Kontinuitet og forandring
      - Årsager og konsekvenser

  • Ideer til kvalificering af disse forståelser.

Historiefaget er komplekst

  • Historieundervisningen er mere end blot det at tilegne sig fortidens kendsgerninger.

  • Historiefaget er kompliceret, og mange elever finder det udfordrende at klare.

  • Vidensbegrebet i historie:
      - Førsteordensviden: Kendskab til fakta.
      - Andenordensviden: Evnen til at reflektere over disse fakta.
      - Procedureviden: Hvordan man anvender den tilegnede viden.

  • Den undervisede historie adskiller sig fra levet historie.

  • Krav til eleverne:
      - Fortids-perspektiv
      - Historisk empati
      - Historisk bevidsthed og identitet.

Historieforståelse i en udviklingspsykologisk ramme

  • Den didaktiske interesse for historieforståelse har rødder i 1920'erne.

  • Fokus på børns kognitive udvikling og læring som en aktiv proces.

  • Elevers læringsforudsætninger fra udviklingspsykologiske teorier, opdelt i faser:
      - Faserne er karakteriseret ved:
        - Konstante varigheder fra individ til individ.
        - Overgangene mellem faserne sker ved kriser eller brud.
        - Faserne skal gennemleves i rækkefølge.
        - Primært indre drivkræfter styrer udviklingen; ydre påvirkninger er af begrænset betydning.

Roths fem faser

  • Heinrich Roths fem aldersbestemte faser i historieforståelse:
      1. Eventyralderen (1.-2. skoleår)
      2. Sagaalderen (3.-4. skoleår)
      3. Den fantastiske histories alder (5.-6. skoleår)
      4. Historiefortællingsalderen (7.-8. skoleår)
      5. Historierefleksionsalderen (9.-10. skoleår)

  • I den sidste fase kan eleverne forholde sig til værdispørgsmål.

  • Undervisningen bør tilrettelægges efter elevernes alder, uden at udviklingen forceres.

Piagets teori om kognitiv udvikling

  • Jean Piaget opdelte den kognitive udvikling i faser:
      - Sensorisk-motorisk fase (0-2 år)
      - Præoperationel fase (2-7 år)
      - Konkret operationel fase (7-11 år)
      - Formelt operationel fase (fra 12 år)

  • Piaget mente, læring sker i interaktionen mellem individet og omgivelserne.

  • Tidligere antagelser:
      - Elever skulle ikke arbejde med abstrakte tanker indtil 15-16-årsalderen.
      - Udfordringer i at forstå fjerne tidspunkter og steder om ældre historie.

Harnett og børns tidsforståelse

  • Penelope Harnett viser, at førskolebørn kan tænke mere sofistikeret, end Piaget foreslog.

  • Børn kan arbejde undersøgende med deres egen og familiens historie.

Forståelse af tid

  • Børns forståelse af tid er afgørende for historieundervisningen:
      - Intuitiv (subjektiv) versus objektiv (absolut) tidsforståelse:
        - Intuitiv - Følelser om tidens gang.
        - Objektiv - Kulturelle og abstrakte forståelser af tid.

  • Vejledende tilgange til undervisning af tid:
      - Mikroplan: Familier og lokalhistorie.
      - Makroplan: National og verdenshistorie.

  • Kulturelle konventioner:
      - Vestlig lineær kronologi og dens udfordringer.

Komplekse tidsbegreber

  • Vanskeligheder ved at forstå tid før vor tidsregning.

  • Hvor den lineære og cirkulære tidsforståelse skaber kompleksitet.

  • Piagets tre stadier for udvikling af tidsforståelse:
      1. Anskueligt stade (4-8 år)
      2. Organiseret stade (8-12 år)
      3. Operativt stade (fra 12 år)

  • Undersøgelser af børn viser udfordringer ved forståelsen af relativ kronologi.

Historisk bevidsthed ifølge Piaget

  • Begreberne 'historisk bevidsthed' og 'historiebevidsthed' i fagdidaktisk debat.

  • Jörn Rüsen udviklede en typologi med fire tilgange til historisk bevidsthed:
      - Traditionel
      - Eksemplarisk
      - Kritisk
      - Genetisk

  • Narrativ kompetence opdelt i:
      1. Historisk perspektivering
      2. Fortsættelseskapacitet
      3. Refleksivitet.

Noacks fem trin for historisk bevidsthed

  • Trin 1: Intuitiv, projektiv bevidsthed (2-6 år) - mangel på forståelse af årsager.

  • Trin 2: Konkret, narrativ bevidsthed (6-12 år) - historie som kæde af begivenheder.

  • Trin 3: Konventionel, affirmativ bevidsthed (puberteten) - forståelse af normer og værdier.

  • Trin 4: Kritisk, reflekterende bevidsthed (fra 17 år) - evne til at skifte perspektiv.

  • Trin 5: Selvreflekterende, forbindende bevidsthed - erkendelse af historiens subjektivitet.

  • Diskussion om hvorvidt Noacks model er handlingsanvisende for praksis.

Kronologi

  • Kronologi er læren om tid og placering af begivenheder.

  • Der er forskel på at kunne placere begivenheder tidsmæssigt og at forstå deres sammenhæng.

  • Bøe's undersøgelse viste, at forståelse af tid øges med alderen.

  • Problematisk at anvende kronologiske metoder for tidlig undervisning.

Kontinuitet og forandring

  • Forandring forstås ofte som intentionel begivenhed frem for proces.

  • Tidslinjer bruges for at vise forhold mellem forandringer i historiske faser.

Årsagssammenhænge

  • Historieundervisning præsenterer ofte historie som linær årsag-virkning.

  • Udfordringen er at se, at hændelser ikke nødvendigvis var uundgåelige.

  • Erik Lunds taksonomi om årsagsbegrebet opdelt i fem niveauer:
      1. Ingen logik bag årsager.
      2. Kæde af årsager.
      3. Videnskabelige kræfter.
      4. Årsager som netværk.
      5. Sammenhænge mellem årsager og historikeres fortolkninger.

Kontrafaktisk historie

  • Udfordringen til lineær årsagsopfattelse gennem kontrafaktiske historier.

  • Eksempler på kontrafaktiske situationer, der kunne have ændret historiens forløb (f.eks. Berlinmurens fald).

Alderens rolle

  • Alder i sig selv er ikke det primære retningsgivende for historieforståelse.

  • CHATA-projektet viser, at yngre elever kan have mere avancerede forståelser end ældre.

Undervisningskonsekvenser

  • Diskussion omkring organisatoriske metoder i historieundervisningen.

  • Brug af hermeneutisk spiralprincip for at styrke forståelsen af komplekse emner over tid.

Læringsteoretisk tilgang

  • Vygotskijs zone for nærmeste udvikling.

  • Bruner's stilladsering: Bygning af viden through netværk af indhold.

Interesse og motivation

  • Historieundervisning er oftest verbal og skriftlig.

  • Udfordringer med motivationsniveau i klasserne.

  • Elevernes interesser kan tages i betragtning ved emnevalg.

Studiemæssige spørgsmål

  • Undersøg konsekvenserne af undervisningsforløb baseret på Piagets og Noacks teorier.

  • Kritisk overvejelse af kronologiske metoder i undervisningen.

  • Formular idéer til styrkelse af årsagsbegrebet i undervisningen.

  • Analyse af motivationsproblemer i konkrete undervisningsforløb.