Introduktion til historie B

Definitioner og anvendelser af ordet historie

• Ordet historie benyttes i mange forskellige kontekster og med varierende betydninger i hverdagssproget:

  • "Dette er en historisk begivenhed"

  • "Han er historie"

  • "Historien vil vise, at…"

  • "Det har kun historisk interesse"

  • "Historiens dom"

  • "Det vil g% over i historien"

  • "Historiens vingesus"

  • "Sikke en grim historie"

  • "Vi skriver historie"

  • "Historien vil frikende os"

• Overordnet kan brugen af ordet deles op i tre kategorier:

  • En historie: En fort&lling eller et narrativ.

  • Fortiden: Betegnelsen for de faktiske h&ndelser, som er fundet sted tidligere.

  • Historie som fag: Videnskabsfaget eller undervisningsfaget, der besk&ftiger sig med fortiden.

Hvorfor studere og forst% historie?

• Forst%else og forklaring:

  • Form%let er at kunne forklare den verden, vi lever i i dag.

  • Det hj&lper med at forst% mennesket som et historisk v&sen.

• Kulturelle r&dder:

  • Unders%gelse af, hvem vi har v&ret, og hvordan vi er blevet til dem, vi er nu.

• Mennesket som historieskabende og historieskabt:

  • Historieskabende: Mennesker driver historien fremad. Handlinger og holdninger kan enten forandre verden eller bevare den.

  • Historieskabt: Mennesket formes og p%virkes af den specifikke historiske tid, de lever i.

• Historiebrug (Nogle bruger historie til noget):

  • Magistra vitae: Historien ses som livets l&remester; vi kan l&re af fortidens erfaringer.

  • Identitetsdannelse: Brugen af historie til at skabe en f&lles "jeg-" og "vi-f&lelse". Et eksempel er udsagnet: "Vi vikinger kan jo godt lide &l".

  • Som argument: Historiske referencer bruges til at legitimere eller forkaste holdninger og handlinger. Det er eksempelvis som regel negativt ladet at blive sammenlignet med Hitler.

  • Underholdning: Historie fungerer som forn&jelse og tidsfordriv gennem v&rker som The Crown, Vikings, Game of Thrones og Badehotellet. Herunder n&vnes specifikt "$7$-ting-crown-har-laert-mig-om-det".

  • Videnskab: Professionel unders&gelse og formidling af fortiden gennem b&ger, artikler, udstillinger eller dokumentarer.

• Kampen om historien:

  • Der foreg%r en l&bende kamp, hvor forskellige interesser fors&ger at p%virke og definere, hvordan historien skal opfattes.

  • Det kr&ver et %bent sind og nysgerrighed for at finde elementer i verden at undre sig over.

Case: Politisk sammenligning og kontrovers

• Minnesota guvern%r Tim Walz vakte opsigt ved at sammenligne U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE) med Nazitysklands hemmelige politi, Gestapo.

• Walz udtalte under en tale i maj $2025$ ved University of Minnesota Law School’s dimissionsfest: "Donald Trumps moderne Gestapo henter folk direkte fra gaden."

Kilder til historisk viden og bevidsthed

• Vores historiske bevidsthed og viden kommer fra mange forskellige kilder:

  • Livs- og familiehistorie.

  • Aviser, nyhedssites og blogs.

  • Symboler, m&rkedage og helligdage.

  • Politiske, sociale og religi&se bev&gelser.

  • Enkeltpersoners eller gruppers aktive dannelse og omdannelse af historiebevidsthed.

  • Undervisning: Skolefaget og videnskabsfaget "historie" (f.eks. materiale fra forlaget Columbus).

  • Popul&rkultur: Tegneserier, billeder, musik og sang.

  • Oplevelser: Turistrejser, litteratur og historisk fiktion.

  • Medier: Teater, film, tv og radio.

Historie som metodisk disciplin

• Grundl&ggende udfordring:

  • Historie omhandler aktivitet i fortiden, som ikke l&ngere kan studeres direkte. Man kan ikke ringe til Christian $4$. eller Hitler, og Mette Frederiksen kan man ikke stole p% (i denne kontekst).

  • Dette n&dvendigg&r arbejdet med og fortolkningen af kilder.

• Historiske kilder:

  • Skriftlige kilder: Breve, taler, dagb&ger, politiske skrifter, love m.m.

  • Ikke-skriftlige kilder: Genstande, malerier, bygninger, statuer m.m.

• Form%l med kildearbejde:

  • At fors&ge at genskabe fortiden.

  • At opstille teorier om, hvordan og hvorfor h&ndelser fandt sted, samt hvilken betydning de fik for eftertiden.

Kildekritisk analyse og metoder

• Teorier om fortiden afh&nger af:

  • Hvilke kilder der er til r%dighed.

  • Hvilke sp&rgsm%l man stiller til kilderne.

• Kildekritik:

  • Dette indeb&rer analyse, vurdering og fortolkning af kilderne.

  • Kvaliteten af analysen afh&nger af de tilg&ngelige kilder og analytikerens kildekritiske f&rdigheder. En uddannet faghistoriker vil typisk have h&jere f&rdigheder.

Tid og sammenh&ng i historien

• Kronologi:

  • L&ren om tiden. Selvom enkelte %rstal er vigtige, er det mere essentielt at forst% r&kkef&lgen af h&ndelser.

• Kontinuitet og brud:

  • Kontinuitet: Sammenh&nge over tid.

  • Brud: Markerer, at noget nyt begynder. Dette er ofte en proces, der foreg%r over tid.

• Periodisering:

  • Inddeling af historien i perioder baseret p% specifikke kriterier s%som styreform, teknologisk udvikling, menneskesyn eller samfundsstruktur.

  • Eksempler p% perioder: Jernalderen, Antikken, Ren&ssancen, Oplysningstiden, Industrialiseringen, Mellemkrigstiden og Den Kolde Krig.

Den store og den lille historie

• Den store historie:

  • Fokuserer p% samfund, stater og statsm&nd.

• Den lille historie:

  • Fokuserer p% det almindelige menneskes liv.

• Samspil:

  • Det er afg&rende at kunne p%vise, hvordan den store og den lille historie h&nger sammen og p%virker hinanden. Et eksempel herp% er Christian d. $7$. ($1766$-$1808$).