Kapitel 7: Skrivning på et andetsprog

Kapitel 7: Skrivning på et andetsprog

Generel indledning til skrivning på andetsprog

• Læring af skrivning på et andetsprog afhænger af den enkeltes baggrund og erfaring med sprog og skrift.

• Forskelle i læring ift.:

  • Alder ved ankomst til Danmark (unge eller voksne vs. yngre børn)

  • Tidligere skriftlige erfaringer (sprog med latinske alfabet vs. andre skriftsystemer)

  • Interesser for at skrive, erfaringer med forskellige teksttyper, sociale omstændigheder og undervisningsmuligheder.

Forskning i skrivning på andetsprog

• Stigende interesse for:

  • Skriveprocessens indhold og betydning.

  • Sociale kontekster for skrivning og de særlige strategier, skribenten udvikler.

  • Tværsproglige skrivepraksisser og subjektive skriveprocesser.

At skrive på et andetsprog

• Kognitiv skriveforskning siden 1970'erne, fokus på:

  • Skriveprocesser og strategier.

• Skriveprocessen involverer flere delprocesser:

  • Indsamling af ideer til indhold

  • Overvejelser om budskab og formidling.

  • Organisering af tekst og frembringelse af udkast.

  • Retning, evaluering og søgning efter ord.

• Skriveprocessen er sjældent lineær; det er typisk rekursiv:

  • Skribenten glider frem og tilbage mellem forskellige elementer og kan opdage nye mål og indhold.

• Højttænkningsprotokoller viser, at skribenter bruger mental energi på:

  • At finde det rigtige ord.

  • At håndtere sætningens struktur.

Flere sprog involveret

• Skribenten kan skifte mellem sprog og strategier:

  • Start med at skrive på førstesprog og oversætte.

  • Skift til direkte skrivning på andetsprog, når komfortniveauet stiger.

  • Mulighed for at bruge ord fra førstesprog, som dernæst oversættes til andetsprog.

Tværsproglige praksisser i undervisningen

• Lærere bør fokusere på:

  • Elevernes skriveprocesser.

  • Rum for afprøvning og udvikling af forskellige strategier.

• Eksempel fra Orluf (2018): Safa, ny på dansk, bad om at skrive på arabisk og oversætte med hjälp af Google Translate.

• Andet eksempel med Khushi fra Dewilde (2016).

Strække sproget

• Læreres modeltekster viser, hvordan man kan strække sproget:

  • At strække sproget horisontalt (udvide nominelle led).

  • At strække sproget vertikalt (exploring synonyms).

  • At strække sproget tværsprogligt (inddragelse af andre sprog).

• Begrebet ‘at strække sproget’ i tråd med Skehan (1994):

  • Interlanguage stretching strategies opfordrer til sproglige risici for at udvikle sprogkundskaber.

Stemme og skriveridentitet

• Skrivning som selvfremstilling og forhandling af social identitet (Ivanič, 1998).

• Distribution af skrivers egne valg og skabelsen af en ønsket identitet, fx i Safas tilfælde.

• Eksempel fra Patryck, en elev med polsk baggrund.

At lære at skrive - skrive for at lære sprog

• Skrivning bruges ikke kun som en færdighed, men også som et medie til at lære sprog.

• Aktiv brug af skrivning i sprogindlæring, som at lave ordbøger og notater (Daugaard, 2018).

• Sociale læringsperspektiver: eleverne kan interagere og samarbejde i skrivningsprocesser.

Digitale skrivepraksisser i andetsprogsundervisningen

• Teknologiske fremskridt -> nye kommunikationsmuligheder (fx blogs, chat, mails).

• Digitale værktøjer kan facilitere multimodale tekster (Smith et al., 2017).

• Adgang til sproglige korpusser og AI-baserede værktøjer for at støtte skriveprocesser.

• Vigtigheden af at være kritisk overfor brug af AI-værktøjer.

Litteratur

• Citerede værker fra forskere og relevante referencer, der understøtter teorierne i kapitlet.